Er modstanden mod telemast i Ørby nu så stor?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»I såvel Adresseavisen som Ebeltoft Folketidende 14. september finder man en artikel med overskriften: ’Flere imod end for: Nu er telemast på vej op i politisk udvalg’.

Læser man videre, fremgår det, at kommunen i alt har modtaget seks indsigelser imod rejsning af en 42 meter høj telemast i Ørby, mens tre har tilkendegivet tilslutning. Og herudfra slutter journalisten så, at modstanden mod masten er større end tilslutningen.

Dette er nu næppe sandheden. Der er jo intet mærkeligt i, at når en sag sendes i høring, så er det modstanderne, der gør indsigelse. Mens alle de, der ingen indvendinger har, og altså formentligt vil være godt tilfredse med projektet, ikke sender høringssvar. Man tier og samtykker.

Et af de tre positive høringssvar kommer fra mig. Jeg sendte mit svar, efter at jeg af Adresseavisen var blevet bedt om en udtalelse. Ellers har jeg da aldrig sendt et høringssvar ind omkring noget, jeg ingen indvendinger har imod.

Samtlige beboere i Ørby og syd herfor helt ud til Sletterhage, fastboende såvel som sommerhusejere, er fra kommunen direkte i deres e-boks blevet gjort opmærksomme på det påtænkte projekt, og har dermed haft mulighed for at sende høringssvar. Det drejer sig om mindst 200 husstande. Så set i den sammenhæng, er seks modstandere jo ikke imponerende. For jeg er ret sikker på, at de fleste af os andre i området har et meget stærkt ønske om øget mobildækning – en dækning, der i store dele af området i dag er så godt som ikke-eksisterende. Hvis seks indsigelser kan stoppe muligheden for, at flere hundrede mennesker kan få øget mobildækning, så synes jeg ærligt talt ikke, det har meget med demokrati at gøre. Snarere med mindretallets diktatur.

Jeg forstår til fulde, hvis de nærmeste naboer til den påtænkte mast ikke synes, det bliver et kønt syn. Det er vindmøller og solcelleanlæg heller ikke altid. Og hvem ønsker at blive nabo til en motorvej? Men undertiden må nogle få bære nogle ulemper for at det større fællesskab kan opnå nogle fordele.«