Sexologens klumme: At forene virkelighed og ord

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvad skal du så skrive om i din næste klumme?, spørger en god kollega til mig, og det er jo et godt spørgsmål, som jeg dog ikke formåede at besvare hendes spørgsmål på daværende tidspunkt.

Som regel kommer det lige så stille til mig, når jeg tager mig tid til at sætte mig ned og ladetankerne vandre. Det er dér, jeg giver mig tid til at forene dét, jeg møder i min hverdag med ord.

Man siger, at ord skaber virkelighed. Men i mit tilfælde er det nok snarere virkeligheden, der skaber ord med afsæt i det, som jeg synes giver mening at sætte ord på.

En debat, der deler vandene

Som nu debatten, som er blusset op i forhold til forslaget om tørklædeforbuddet i dansk skoleregi. Jeg benægter ikke, at vore kære politikere vælger at bringe emnet på bane som led i en begyndende valgkamp, ligesom jeg heller ikke tror, at et forbud vil være vejen frem.

På sin vis kan jeg nemlig godt forstå, at der umiddelbart kan være mange kvinder, der støtter retten til at gå med tørklæde –uanset om det er piger i den danske folkeskole eller voksne kvinder, som er en del af det danske samfund – fordi de støtter retten til det frie valg og til at gå klædt, som man vil.

Misforstået sympati

Men jeg må alligevel ryste på hovedet, når etniske danske kvinder i en - for mig at se - misforstået sympati begynder at iføre sig tørklæder på de sociale medier for at vise, at der da ikke er noget galt med at gå med tørklæder, for jeg bliver harm, når jeg ved, at der er kvinder i den mellemøstlige verden, som kæmper for retten til at gå uden tørklæde, og at det for mange piger og kvinder er forbundet med social kontrol.

Også i et land som Danmark. Som Mleny Malacinski, der for nyligt skrev i Weekendavisen: »Social kontrol defineres ikke kun ud fra, hvad folk gør frivilligt. Den skal måles på, hvad der sker, hvis man lader være«.

Den lader vi lige stå et øjeblik,... for det, der er det interessante her, er jo netop, hvad det kan få af konsekvenser for de piger/kvinder, der vælger ikke at bære tørklæde.

Pink lady

Vores tidligere statsminister Helle Thornings gallakjole i forbindelse med Dronningens 50 års jubilæum har også været genstand for en del opmærksomhed.

Selv synes jeg, at hun bar den smukke pink farve, dens smukke snit og dybe udskæring, som viste en lille bid af hendes lyse hud og bryst, så smukt og elegant. Men bagefter kom ramaskriget fra dele af Danmarks (kvindelige)befolkning, for kunne hun overhovedet tillade sig dette? Og så til Dronningens gallafest?

Ja, det tror jeg faktisk godt, hun kunne.

Slap nu af og drop fordommene!

Rejser vi tilbage til barokkens tid og zoomer ind på de bonede gulve på de danske slotte og herregårde, så ser vi kvinder i flotte skrud og med udsigt til deres barm spændt stramt op i et korset. Det er alligevel pudsigt, at nutidens kvinder på den ene side kan være så frigjorte og på den anden side så fordømmende.

Sød musik og et åbent hjerte

Måske tænker du, hvordan det kan være, at jeg som sexolog overhovedet er optaget af dette? Jamen, det er jeg, fordi det jo i høj grad handler om, hvordan vi ser på kvinder og måden kvinders påklædning fejlagtigt er blevet forbundet til seksualitet og ærbarhed.

Nogle gange skal vi bare give slip og slappe lidt af. Som jeg selv gjorde fornylig, da jeg på vej ud af Bilkas svingdøre og med favnen fuld af varer rendte ind i en mand, der engang fik mit hjerte til at banke vildt og voldsomt på et dansegulv.

Da jeg var kommet hjem og havde stillet mine varer på plads, klikkede der en sms ind fra ham. Nu er spørgsmålet om sød musik igen kan genopstå. Det kan kun tiden og et åbent hjerte vise...