Debat: Skal der nu fyres lærere og pædagoger igen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Med det næsten vedtagne budget i Norddjurs Kommune, kommer skolerne igen til at svinge sparekniven!
Igennem flere år, har skolerne skulle spare i effektiviseringsbidragets navn. Normalt investerer man i noget, der på sigt kan kaste en økonomisk besparelse af sig. Men i Norddjurs Kommune, arbejder man efter salami-metoden - der skal skæres hele tiden!
For Søren Kanne-skolens vedkommende indebærer bidraget til en reduktion på lidt over 600.000 kroner i 2023 og over 800.000 kroner i 2024.
Der er ikke meget af det ”sjove” tilbage. Ingen hytteture, lejrskoler eller studieture. Lærerne har fået mindre forberedelse og flere timer i klasserne, flere faglokaler trænger til et gevaldigt løft - ja flere af dem, er ligefrem farlig at anvende, og derfor ikke i brugBjørn Johansen
Størstedelen af skolens budget er lønninger, så det er igen driftsbudgettet, der skal skæres ned på. Det er meget vanskeligt af finde flere effektiviseringer/besparelser inden for et område, som i forvejen har været præget af store nedskæringer igennem mange år. Jeg frygter, at der endnu engang skal ske nedskæring af personale!
Udover effektiviseringsbidraget, bliver vi også frataget egne midler. For eksempel har Søren Kanne-skolen før sommerferien fået frataget 322.000 kroner, som var hensat til blandt andet nye matematikundervisningsmidler og i skrivende stund er det uvist, om skolen mister yderlige 100.000 kroner, hvilket er varslet af kommunens forvaltning.
Der er ikke meget af det ”sjove” tilbage. Ingen hytteture, lejrskoler eller studieture. Lærerne har fået mindre forberedelse og flere timer i klasserne, flere faglokaler trænger til et gevaldigt løft - ja flere af dem, er ligefrem farlig at anvende, og derfor ikke i brug.
Hvad er det for en folkeskole, kommunalbestyrelsen vil have?
Skolerne i Norddjurs er blevet beskåret i flere år. Vi kan ikke holde til mere.