Fortsæt til indhold

Ingen danskere skal sulte eller fryse

Debat
Søren Lahn Sloth Folketingskandidat for SF Favrskov

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Inflationen gør ondt på os alle. Mad er blevet dyrere, og også prisen på energi er steget enormt.

Det koster både i familier og i virksomhederne, men selvom vi alle bliver ramt, så er smerten ikke lige stor hos alle. Når indkøbskurven er dyrere at fylde op, så er det et større problem for pensionisterne, kontanthjælpsmodtagerne og børnefamilierne, end det er for direktøren.

Lad os i stedet stå sammen og fortsætte med at finde hjælp til dem, der har mest brug for det. Så længe der tjenes penge i Danmark skal ingen danskere sulte eller fryse.

På den måde betyder inflationen faktisk, at uligheden stiger. Det er midt i sådan en krise, at Søren Pape og de Konservative har foreslået skattelettelser, der giver flere penge til de rigeste. De foreslåede skattelettelser betyder, at de rigeste får over 1 mio. kr. mere om året.

Vi er efterhånden ikke uvante med kriser i Danmark. Under coronakrisen, om end den ramte hele verden hårdt, var vi i Danmark et af de lande som gennem sammenhold og samfundssind lykkedes med at holde smittetrykket nede og komme gennem krisen.

Det gjorde ondt, men fordi vi holdt sammen gik det meget bedre end det kunne have gjort. Nu står vi i en ny krise, og igen skal vi stå sammen, for at sikre, at krisen ikke ødelægger det velfærdssamfund vi har bygget op.

Papes og de Konservatives higen efter skattelettelser vil skabe større afstand mellem rig og fattig, den vil forværre inflationen og den vil hjælpe mest der, hvor der er mindst brug for hjælp: Hos de rigeste. Lad os i stedet stå sammen og fortsætte med at finde hjælp til dem, der har mest brug for det. Så længe der tjenes penge i Danmark skal ingen danskere sulte eller fryse.