Halal/haram – bøn som portal

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I dag kan man stort set ikke købe et stykke kød i Danmark uden, at det er halalslagtet. En muslimsk medarbejder møder op og beder: ”Allah er den største” inden koen eller kyllingen slagtes.

Når mange af os ikke reagerer mere på det end vi gør, så tror jeg, at det skyldes, at vi ikke ved, hvad bøn er, og hvad bøn udvirker. Bøn er en portal, vi går ind i gennem til Guds verden, og samtidig lukker vi en dør op til Guds væren i os.

Det er ikke lige meget, hvilken portal vi går igennem for det definerer hele vores dag. Starter vi dagen med et Fadervor eller går vi til ro med en bøn til Jesus, så vandrer vi lige ind i Guds verden og lægger vores dag og nat i hans stærke hænder. Lukker vi døren til vores hjerte op, kommer Han og springer rundt med glædesbobler, fred eller trøst.

Jesus har lært os, at der ikke er noget rent og urent i verden, at hele verden er Guds, hvorfor vi ikke skal dele mad og mennesker op i halal og haram. Den går ikke hos Jesus Kristus. Vi kan aldrig tage ham til indtægt for en tanke om, at nogen eller noget er urent.

Når vi spiser vores halalkød, så går vi igennem en portal, hvor noget er rent og andet er urent, og det gælder ikke bare det kød vi sætter tænderne i, men også alt andet i hele verden. Halal/haram er en altomfattende måde at se på verden på, som intet har med kristendommen at gøre, hvorfor de få, der gerne vil have halal bør gå i specialforretninger, mens de mange, der ikke har brug for det, bør kunne købe en kylling uden halal-certificering i helt almindelige butikker.