»Børn og unge i Aarhus har brug for mere end lappeløsninger«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mistrivsel blandt børn og unge er en af de største kriser i det danske samfund lige nu. Det gælder desværre også i Aarhus.

I hver skoleklasse er der elever, som tumler med ensomhed, stress, angst eller depression. Faktisk bliver tre-fire elever i enhver klasse diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år. Og hver fjerde elev mistrives i sådan en grad, at der er behov for særlig støtte.

Politik går for langsomt og gør ikke nok ved det, der er vigtigt. Der mangler stadig en samlet plan:

I Radikale Venstre mener vi, at der er behov for en langsigtet investeringsplan for vores børn og unges trivsel. Et nationalt kompromis for børn og unge, som giver dem et børne- og ungdomsliv fuld af glæde, leg, nærværende voksne og god undervisning.

Folketinget viste med det nationale kompromis om forsvar, at vi kan tage ansvar, når der opstår en krise. Nu skal vi gøre det samme for børn og unges mistrivsel. Vi skal vise et lige så stærkt lederskab, også selvom trivselskrisen ikke er opstået fra den ene dag til den anden, men bare har fået lov til at vokse sig større år for år.

Øget trivsel kræver både flere penge og flere kolleger: Vi skal have gode normeringer med uddannede pædagoger i vuggestuer og børnehaver. Vi skal have velforberedt undervisning i små hold i skolen. Vi skal have gode fritidshjem, SFO’er og klubber, hvor der er bålhytter, dyr og åbent om aftenen. Vi skal tage hånd om den gruppe børn og unge, som har svære kår i deres opvækst, og som alt for ofte ender uden for fællesskabet. I 2021 manglede 10.297 børn og unge i Region Midtjylland tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarked.

Derfor vil vi have en kommende regering til at forpligte sig på at lave en plan for børn og unge, som rækker længere end én enkelt regeringsperiode. En plan, som kan sikre minimumsnormeringer med uddannede pædagoger, en bedre pædagoguddannelse, flere lærere i folkeskolen og fritidstilbud med uddannede pædagoger. Det skal ske i et stærkt samarbejde mellem politikere, fagprofessionelle, børn og forældre – og mellem de forskellige niveauer – stat, region og kommune.

For det er ikke nok med flere lappeløsninger. Vi skal lave en stor plan. Vi kan godt, hvis vi vil. Det kræver et nationalt kompromis om børn og unge. Det vil vi gerne gå i spidsen for.