Jeg går ind for ligestilling, ikke ligefordeling

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Danmark er foregangsland, når det kommer til frihed og ligestilling. Alligevel er der snak om at indføre kvoter for, at der minimum skal være 30 procent kvinder i bestyrelser.

Det er ikke hensigten som fejler noget, det er måden hvorpå man vil håndtere problemet. For det er nødvendigt at anerkende, at visse typer af arbejde i højere grad tiltaler ét køn fremfor et andet, hvilket alt andet lige, også afspejler sig i kønsfordelingerne af forskellige jobs landet over.

Er en kvinde den bedst egnede kandidat til en bestyrelsespost, så skal det være hende, der får posten, netop af den årsag, – ikke på grund af en kvote. Selv er jeg kvinde og uddannet jurist, et erhverv med en overrepræsentation af mænd.

Jeg ville føle mig noget nær ydmyget, hvis jeg blev tildelt et job på grund af mit køn. Jeg vil alene vurderes på mine kvalifikationer. Sådan tror jeg også, at kvinder, der ønsker at besidde bestyrelsesposter, har det. Der skal ikke kunne sås tvivl, om hvorvidt de fik posten på baggrund af deres køn eller kvalifikationer.

Hvis man endelig vil have ligestilling, så hedder det da 50 procent og ikke 30 procent. Men vil man gå planken ud? Næppe. Jeg synes, at forslaget er symbolsk og tyndt.

Så fremfor at tvinge virksomhederne til at optage flere kvinder i deres bestyrelser, så handler det om at fremme et kvindeligt engagement. Kvinder kan enormt meget, og langt mere end de selv tror. Det eneste vi opnår gennem kønskvoter, er utilfredse virksomheder og kvinder. Det er ikke hensigtsmæssigt eller klogt på nogen måde.