Værdighed og respekt for borgeren skal i centrum
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Selvstyrende teams giver meget bedre ældrepleje.
Ældre har krav på en hjælp, hvor de føler sig set, mødt med nærvær, respekt og omsorg.
I selvstyrende teams, får medarbejderne meget større medansvar og indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse og arbejdsdag.
Det er med til at begrænse antallet af forskellige hjælpere i det enkelte hjem. En af de ting, som kan gøre de ældre utrygge, er når der kommer 14 forskellige hjælpere den ene uge, og måske 14 nye i den næste. I de selvstyrende teams kender alle borgerne dem som kommer.
Vi skal finde balance mellem kvalitet, trivsel og økonomi.
Vi skal have værdigheden og respekten for borgeren i centrum. Faggrænserne skal nedbrydes, hvor det giver mening for borgeren. SOSU-assisten og sygeplejersken skal samarbejde mere på tværs, og der vil være overlapning af opgaver, hvor det giver mening.
Et eksempel kunne være, at sygeplejeren kommer om morgenen kl. 8 i forbindelse med en sårbehandling. Borgeren bruger ble og har behov for en ny pga. afføring. Så er tanken, at sygeplejersken hjælper borgeren, fremfor at denne skal vente i en time eller to på SOSU-assistenten.
Vi skal finde balance mellem kvalitet, trivsel og økonomi.
Det er veldokumenteret, at teams giver:
- Høj brugertilfredshed pga. højere medarbejderkontinuitet og fleksibel hjælp.
- Færre forebyggelige indlæggelser.
- Høj trivsel på grund af øget indflydelse på eget arbejde og lavt sygefravær
- Høj effektivitet pga. fleksibel udnyttelse af ressourcerne med høj grad af selvplanlægning.
Det er ret væsentlige fordele, fordi vi står over for et meget stort rekrutteringsproblem i ældreplejen.