Debat: Rød blok har ikke patent på grøn omstilling
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Kære Line Aaen
De blå partier er mindst lige så ambitiøse som de røde partier, når det drejer sig om grøn omstilling. Men det her handler om realisme, og det er her de røde kommer til kort, og især du gør i dit læserbrev.
Hvis vi i Danmark tror, vi kan ændre hele verden ved at vi ændrer vores adfærd, så er vi meget naive.
Det, der i dag er den største hindring for den grønne omstilling, er den langsommelige myndighedsbehandling, der er i stat og kommunerLaurits Hougaard
Hvis vi sænker vores produktion i Danmark, så vil den produktion blot ske et andet sted på kloden, men med et højere aftryk på klima og miljø. Derfor et det, man skader miljøet ved at stemme rødt. I mangler simpelthen realisme.
Derudover kommer alle de økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser af en manglende produktion i Danmark. Her kan blandt andet nævnes arbejdspladser og manglende valuta indtjening, som i sidste ende vil ramme kernevelfærden.
Det er rigtigt, at vi i Danmark skal gå forrest på det miljø og klimamæssige område, men det er også det, vi allerede gør. Incitamentet til at gå forrest, har vi allerede i form af stærkt stigende priser på især energi og gødning. Derfor behøves ingen CO2 afgift, som blot vil gøre vores produkter dyrere.
Det, der i dag er den største hindring for den grønne omstilling, er den langsommelige myndighedsbehandling, der er i stat og kommuner.