Gudstjenestens fremtid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I folkekirkelige kredse er gudstjenesten: form og indhold til debat.

Rapporter, konferencer, møder og meget mere har de sidste år dannet rammen om debatter og fået os til at tænke. Også lokalt i Skanderborg kommune gør menighedsråd sig løbende tanker om f.eks. hvordan, hvornår og så videre., der skal holdes gudstjeneste. Vi præster har de seneste par år været samlet til konventer, hvor blandt andet dygtige teologer har beriget os med relevant viden.

Som kirke skal vi sikre, at gudstjenester på den ene side holdes i tråd med vores trosgrundlag, og på den anden side på en måde, der appellerer til og giver mening for mennesker i nutiden.

Uge 41 drog jeg sammen med en lille flok kolleger fra det ganske danske land til Hildesheim i Tyskland. Her er oprettet: ”Michaelis Kloster. Evangelisches Zentrum für Gottesdienst und Kirchenmusik”. Her gør højtuddannede og erfarne kirkefolk: Teologer, præster, musikere, diakoner m.fl. sig tanker om gudstjeneste og kirkemusik, og der holdes kurser for tyske kirkefolk. Her i oktober var vi en grupper danske præster, der havde dristet os indenfor.

I løbet af de fem dage, vi opholdt os på stedet, blev vi præsenteret for og arbejdede ud fra adskillige tilgange til gudstjenesten, som ikke er vanlige i min folkekirkelige verden.

Blandt andet vover man at stille spørgsmålet, hvad der giver en gudstjeneste kvalitet? En af indgangene tog udgangspunkt i spørgsmålet: Hvis du kommer til en restaurant, hvad er så ”grundlæggende, væsentligt og begejstrende”. Hurtigt voksede en lister frem.

Efterfølgende blev vi udfordret til at anlægge den samme tilgang til en gudstjeneste. Hurtigt listede vi blandt andet:

For det grundlæggende: Der skal være ryddeligt, rent, varmt og venligt. Der skal være pæne blomster og lys. Desuden er det godt, hvis der er flere mødt frem.

I forhold til det væsentlige: Man skal føle sig velkommen og kunne synge med. Gudstjenesten skal være velforberedt. Der skal være en fornemmelse af nærvær, og at det er autentisk.

Når det handler om at opleve begejstring, kunne det for eksempel bero på: En varm velkomst, at blive berørt af liturgi og musik, eller opleve en fornemmelse af, at Gud er der.

Grundlæggende er der ikke ét facit, men øvelsen åbner øjnene for, at vi er forskellige mennesker, og at vi i forskellige livssituationer påvirkes forskelligt. Øvelsen kan få menighedsråd, ansatte og menighed til at reflekterer over, at alt hvad der gøres, eller ikke gøres, kan have en enorm betydning for, hvad vi får med hjem fra en gudstjeneste, og om vi får lyst til at komme igen.

Under kurset blev vi præsenteret for nogle kirkemusikalske overvejelser, som den evangeliske kirke og centrum for liturgi og kirkemusik havde gjort sig. Med fremtiden for øje, er man nogle steder i Tyskland i gang med at åbne sig mod en bred vifte af musikalske genre i gudstjenesten. Klassisk, pop eller rock – alle genre kan som udgangspunkt indgå i en gudstjeneste, men kvalitet er et væsentligt fortegn. Den traditionelle klassisk orienterede musiker kaldes i tysk regi ”kantor”.

Men nu er man på vej til at indføre titlen ”pop-kantor”, som skal markere den kirkemusikalske åbning og nytænkning i kombination med fokus på musik af høj kvalitet og dygtige veluddannede musikere.

I vores danske lokale og nationale overvejelser omkring gudstjeneste tænker jeg, at vi ud fra et ønske om, at bevare en levende kristen tro hos mennesker både i gudstjeneste og derfra videre i hverdagslivet, skal vælge den vej, der hedder, både tradition og fornyelse.