Fortsæt til indhold

Ung må verden endnu være - stem en ung SF'er i Folketinget

Debat
Kirstine Bille og Jakob Feldtfos ChristensenHenholdsvis formand for Familie-, børne- og læringsudvalget i Syddjurs og lokalformand for SF Syddjurs:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Vi har lige set, at der er historisk mange, der er i tvivl om hvem, de skal stemme på! Det vil vi gerne hjælpe dem med. Rigtigt mange af de temaer, der bekymrer vælgerne, er præcis de temaer, som er hjertesager for SFs kandidat på Djursland: Morten Siig Henriksen!

Han har nemlig i flere år arbejdet for bedre psykiatri, børn og unges trivsel og ikke mindst klimaet. Det var også hans mærkesager før det blev populært. Og det er sager, hvor der ikke er lette løsninger, som kan slås op på Facebook eller Twitter. Det blev hans mærkesager, fordi han møder folk, hvor de er, og fordi han er er klar til at finde løsninger på de problemer, som er vigtige, selvom de ikke er populære.

Med Morten får man den sjældne kombination af erfaring og ungdom. Han stak ikke af til København eller Aarhus ved først givne lejlighed, men blev på Djursland og har arbejdet hårdt i byrådet i nu fem år.

Her på Djursland har vi enestående natur omkring os, men vi har brug for en stærk lokal stemme, som kan arbejde for at bevare den natur, som er under så stort pres. Løsningerne er ikke lette, men med Morten ved vi, at klimaet og naturen vil have en forkæmper, som samtidig forstår den lokale konsekvens af beslutningerne, for Morten kender Mols Bjerge, Kalø Skovene, Stubbe Sø og alle de andre skønne steder heromkring.

Med Morten får man den sjældne kombination af erfaring og ungdom. Han stak ikke af til København eller Aarhus ved først givne lejlighed, men blev på Djursland og har arbejdet hårdt i byrådet i nu fem år. Morten er ikke den politiker, der råber højest, men dem har vi heller ikke brug for flere af. Vi har brug for politikere, som vil lytte, som vil sætte sig ind i tingene, og som kan deres politiske håndværk og få tingene gennemført. Det kan Morten. Og med ham får vi en stærk lokal stemme med klare holdninger. Vi har ikke brug for mere økonomisk ulighed; vi har ikke brug for at udskamme samfundets svageste og øge mange af kriserne omkring os ved at lade klimaet i stikken. Vi har brug for et stærkt rødt-grønt flertal, som kan sikre det samfund, som har gjort Danmark til et af det bedste lande at leve i.

Vi er heldige med at kunne kalde os politiske kolleger med Morten, og en af de få ting vi er sikre på i en ellers usikker verden er, at det bedste for Djursland og Danmark er en stemme på Morten Siig Henriksen 1. november.«