Lys og mørke

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Adventstiden er en mørk tid. Allerede tidligt på eftermiddagen kommer mørket snigende, og om morgenen får det os til at tvivle på, at det er morgenens begyndelse, når vækkeuret ringer.

Det minder mere om nattens forlængelse, og det er svært at komme ud af sengene.

Advent betyder komme, og det er tydeligt, at vi alle sammen venter på noget, som skal komme. Spørger vi de mørke morgenmennesker en vinterdag, vil de fleste nok svare: Lyset.

Ole Rømer brugte engang en vending i forbindelse med lysets hastighed – han brugte ordene lysets tøven. Er det ikke det, vi mærker på denne årstid. Lysets tøven.

En af adventstidens tekster er ordene fra Johannes evangeliet: At »i begyndelsen var ordet og i ordet var Gud – og i det var menneskenes lys.«

Og lyset skinner i mørket, og mørket fik ikke bugt med det.

Det er en meget stor trøst i en tid, hvor lyset tøver. I en tid, hvor vi venter på lysets komme: At mørket ikke fik bugt med det.

Adventstidens tekster ville vel være uforståelige for os, hvis vi ikke kendte til at vente på lysets komme her i mørketiden – til at håbe fra det liv vi kender. Ligesom vi i den mørke vintertid her i Norden savner lyset – og opdager, at vi ikke selv er herre over det - sådan oplever vi også af og til i vores eget sinds mørke, at vi savner kærligheden og håbet – og må vente på deres komme - ligesom vi må vente på lysets komme.

Vi tænder selv lys i denne tid. Vi tænder hver søndag endnu et lys i adventskransen, en festlig tradition, et symbol på det kommende. Adventstiden er tålmodighedens tid, vi må blive i tusmørket og vente på lyset, indtil dets tid er inde.

Træerne, fuglene, musene og vinterhveden overlever frosten og vinterkulden – solen vender og får mere magt. På samme måde lever vi også med mørket i vished om, at vi er blevet lovet; »at lyset kan trænge mørket tilbage.«

Efter adventstidens venten at høre, at vi er Guds børn – det er lyset i mørket, og at vide, som vi hører det i velsignelsen, at Gud lader sit ansigt lyse over os – deri er der håb.

Glædelig advent.