Præsteklumme: Englenes julebudskab

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Når jeg hører juleevangeliets fortælling, så kan jeg ikke lade være med at lægge mærke til englene. For engle gør altid noget ved mig.

Hjemme hos mig, der har vi en tradition, hvor mine børn hvert år til jul får lov til at vælge et nyt stykke julepynt til juletræet. Det har vi gjort lige siden min ældste søns allerførste jul.

Dengang boede vi i Skotland, i en lille middelalderby, der hedder St. Andrews. Og i St. Andrews, der har de en fuldstændig fortryllende butik, midt på hovedgaden, der hedder The Christmas Shop (Julebutikken). Den er fuld af den allersmukkeste julepynt, jeg nogensinde har set. Og den har åbent året rundt. Og selvom man måske nok kunne tro, at den lå helt stille hen og havde svært ved at trække kunder til, når januar melder sin ankomst, så var der altid mange turister, der gerne ville have et stykke julepynt med hjem fra deres tur til Skotland, også om sommeren.

Og derinde, i The Christmas Shop, der valgte min ældste søn sit første stykke julepynt. Han var ikke særlig gammel, så vi løftede ham op og lod ham gribe dét stykke julepynt, som nu engang tiltrak hans opmærksomhed. Og det var en engel, som hans små barnefingre tog fat i. En helt utrolig smuk juleengel - det var lige præcis dét stykke julepynt, som sagde ham noget.

Og det er jo det, engle gør: de siger os noget. For engle er budbringere. Englene sender bud om og fra Gud. De kommer og bygger bro mellem himlen og jorden; de kommer og åbner vores horisont. Englene peger ud af, ud mod det, der er større end os. De peger ud over grænserne for vores liv, og dét, vi kan forstå. Og så siger de: derude, hvis vi løfter blikket, dér er Gud. Der er ikke et frysende, koldt ingenting. Det er ikke bare tomhed og tilfældighed. Nej, englene synger om, at der er noget andet og noget mere.

I juleevangeliet hører vi om, hvordan juleenglene Julenat forkyndte for hyrder og andre på nattearbejde, at Menneskesønnen var født. I en stald, i en krybbe viste Gud sit ansigt. Det glædelige julebudskab er også dit og mit – og det tænker jeg altid på, når jeg ser min søns juleengel hænge dér på juletræsgrenen. Det er ikke bare os, der rækker ud efter engle; de rækker også noget tilbage til os.