Kan PensionDanmark tjene to herrer?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Senior Boligbyggerier er det nye sort. Vi, der bor her i Balancen i Ry, har erfaret det gennem mange besøg fra nær og fjern af både kommuner, borgergrupper og arkitekter.
Og i pressen bliver det jævnligt omtalt, at seniorer vil bo i bofællesskab.
Vi flyttede ind i vores fine og præmierede byggeri den 1. juni 2021. Jeg havde regnet budgettet igennem. Det kunne godt hænge sammen. Og byggeriet var jo spritnyt, så der ville vel gå laaang tid før den blev ændret. Men ak! Knap var blækket tørt på kontrakten, før vi blev opkrævet en huslejestigning pr. 1. januar 2022. Altså allerede et halvt år efter vi var flyttet ind.
Vi flyttede ind i vores fine og præmierede byggeri den 1. juni 2021. Jeg havde regnet budgettet igennem. Det kunne godt hænge sammen. Og byggeriet var jo spritnyt, så der ville vel gå laaang tid før den blev ændret. Men ak! Knap var blækket tørt på kontrakten, før vi blev opkrævet en huslejestigning pr. 1. januar 2022. Altså allerede et halvt år efter vi var flyttet ind.
Jeg tyggede den i mig og tænkte ok, der var vel brug for en justering, efter byggeriet var blevet færdigt. Gennem året er inflationen steget gevaldigt og min førtidspension rækker ikke så langt, som den har gjort. Og godt nok har jeg skrevet under på, at lejen her følger det såkaldte nettoprisindeks. Dvs. at lejen kan hæves uanset udgifterne for udlejer stiger eller ej. Men at PensionDanmark nu atter har hævet huslejen - denne gang med 4 procent. Det rykker. Og det er jo ikke bare huslejen, der stiger. Depositum og forudbetalt husleje stiger ditto.
Og på vandrørene har jeg hørt, at de forventer at gøre det samme for 2024. Så tror jeg ikke mine bukser kan holde til mere.
Når jeg snakker med mine medboere om det, siger de som forventet: “Jamen de vil jo bare kratte så mange penge ind, de kan, til deres medlemmer”. Og det kan jo synes helt legitimt.
Så PensionDanmark må vel finde ud af, om de kan og vil tjene to herrer. For som deres biks fungerer nu, er deres senior boligbyggerier udelukkende en cool cashinvestering med forventning om det bedst mulige afkast pakket ind i pæne ord, og ikke et reelt ønske om at bidrage til en god samfundsudvikling, der rummer en fællesskabsorienteret og tryg boligform for seniorer.
I “Vi lejere” fra november 2022, som er et medlemsblad for Lejernes Landsorganisations medlemmer for lejere i netop privat boligbyggeri, diskuteres forholdet omkring huslejestigninger i det private boligbyggeri, der reguleres efter nettoprisindekset. Og her nævnes faktisk to private udlejere, der har valgt ikke at hæve lejen. Selv om de kunne. Netop med henvisning til, at deres lejere har nok at bruge pengene på i denne tid.
Det kalder jeg samfundssind. Og det kunne PensionDanmark måske lære noget af. Det er tillige sådan, man får tilfredse lejere.