Præstens Klumme: En lovsang til vinteren
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vinteren er en tid med forandring
En tid, hvor bladene ligger og formulder i skovbunden
En tid for mørke og refleksion over det, der ligger bag os
Men selvom det kan være en tung tid, måske endda en trist tid for nogen
Er det også en tid med nyt liv på vej
Vinteren er en forunderlig tid
En tid, hvor lysene tændes
En tid, hvor vi samles omkring varmen inden døre
Men også en tid, der giver rum til at reflektere over det, det nye år bringer
Vinteren er en tid med farver
En tid, hvor naturen viser sin skønhed
En tid, hvor brune, grønne og blå nuancer viser sin glasklare skønhed
En tid, hvor frosten den ene dag dækker markerne med skinnende snehvid sne,
Blot for igen at vise os de dybgrønne afgrøder, den gemte, et par dage senere
En tid, hvor dagene er korte og skumringen lang
Vinteren er en tid med traditioner
Vi har lige overstået julen og budt det nye år velkommen
Og om en lille måneds tid, samles vi måske til kyndelmisse i kirken
For at markere, at lyset vender tilbage og mørket har vendt.
Vinteren er en tid med fred
En tid, hvor vi trækker os tilbage fra vinterens kolde vind
En tid, hvor vi måske skal have tid til at få vejret igen
En tid, hvor vi kan reflektere over det, der har været, og det, der kommer.
Vinteren er en smuk og stille tid
En tid, der bringer forandringer og nye mulighed
En tid, der inviterer os til at være taknemmelige og nærværende
En tid, der minder os om, at livet er kort og nogle gange ubarmhjertigt
Men også en tid, der minder os om, at livet er fuld af skønhed, varme og omsorg