Hold fingrene fra Den Danske Model

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Mange danskere glædede sig, da vi fik en ny regering, en regering hen over midten.

Det var tid til løsninger på mange af tidens store udfordringer, herunder manglen på arbejdskraft.

Et af forslagene går på at fjerne St. Bededag – det ville give omkring, hvad der skulle svare til ca. 8000 flere årsværk.

Et elendigt forslag, som heller ingen vil stå fadder til, ingen kan lige huske, hvem der bragte forslaget ind i regeringsforhandlingerne – det var nok en af de to andre.

Uanset hvem der kom med det stærkt kritisable forslag, er det stadig en voldsom utidig indblanding i Den Danske Model.

I Danmark har vi siden septemberforliget i 1899 haft tradition for, at løn og arbejdsforhold blev aftalt mellem arbejdsmarkedets parter og ikke af skiftende regeringer.

Det har betydet, at vi her i landet har haft et af de mest stabile og velfungerende arbejdsmarkeder siden.

I 2012 foreslog den daværende regering med Bjarne Corydon som finansminister, at man lavede trepartsforhandlinger om at afskaffe tre fridage.

Fagbevægelsen, især Dansk Metal, modsatte sig forslaget og trepartsforhandlingerne blev på Corydons initiativ afblæst. Selv han forstod Den Danske Model.

Nu foreslår den nye regering så, at vi afskaffer St. Bededag samtidig med, at der foregår overenskomstforhandlinger på det private område en uhørt indblanding i forhold som hører parterne til.

Sidst vi havde en stor konflikt på det private arbejdsmarked var i 1998 og da handlede det om, at vi ville have feriefridage – fem feriefridage som alle efterhånden tager som en selvfølge.

Nu skubber det tåbelige forslag til en, i forvejen højspændt situation omkring overenskomstforhandlingerne, som kan resultere i en storkonflikt, som absolut ingen kan ønske.

Det gør opgaven ekstraordinært vanskelig for topforhandlerne og giver overhovedet ingen mening.

Så kære Mette, Løkke og Ellemann uanset kattens farve - hvis den kradser i møblerne, skal den ruskes.

Hold fingrene fra Den Danske Model og pas jeres politiske arbejde, så passer vi vores.