Frustrationer i Ry

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Så gik der igen et år, hvor Ry-borgerne ikke kunne købe deres juleand i Rema 1000.

Måske derfor debatten om, at Brugsforeningen Tryg skulle have forsøgt at forhindre Rema i at komme til Ry, igen er dukket op. Og åbenbart giver DR anledning til et kommende program. Der er anklager, som brugsforeningen er frustreret over. Modsætningsvist kunne det også være, at Ry-borgerne er frustrerede over at skulle vente helt til 2024 på reel konkurrence i dagligvarehandlen i Ry. To år mere.

For et par år siden troede Rema ellers, at det var gået i orden med en forretning på Uno-X grunden. Men er nu åbenbart tilfredse med at skulle spise nådsensbrød som lejer hos Tryg i stedet for at blive ejer af bygningen på tankstationens grund.

Tryg indkalder til stormøde 1.2. med Rema-direktøren til stede. De skulle være nået til det synspunkt at have opnået, hvad de ville med 2024-løsningen, ifølge Trygs formand. Men det kunne vel også være, at Rema ingen løsning havde fået, hvis de ikke havde spillet efter Trygs og kommunens piber. For Tryg er problemet vel Remas succes på landsplan med mange nye butikker.

Mon brugsforeningsformanden tænker på mig, når han taler om en ”Forbenet lille gruppe kritikere” og debat om det gamle Ry over for det nye Ry?

For mig har udgangspunktet altid været oplevelsen af et Kvickly med høje varepriser og åbenbart deraf følgende store overskud, der blev anvendt til absolut udvalgte aktiviteter, fordi andre ingen penge fik. Bestikkelse for Ry-borgernes velvilje – måske.

De store overskud har Tryg også anvendt til investeringer i fast ejendom med store ejendomsportofølger i Ry. Det har kunnet give anledning til anklager om synenergi Tryg/kommune. Tryg har målbevidst opkøbt området ved Superbrugsen og lukket Netto inde uden udvidelsesmuligheder for deres butik. Havde Netto haft det, kunne de være en reel konkurrent til Tryg.

Så min kritik af Tryg kan næppe siges at være hverken ”forbenet” eller vedrøre gamle/nye Ry. Den vedrører simpelthen det faktum, at Tryg har udviklet sig til at blive en ejendomsspekulant på linje med flere af samme slags i Ry. Til Trygs fordel kunne tale, at de måske ikke havde haft samme kapitalistiske profitmotiver og ville have bygget mindre i højden.

Er velviljen der så? Ja, hvor repræsentativ er den afstemning, der har været i gang siden lørdag? 186 afgivne stemmer i forhold til 8.600 medlemmer? En stemmeprocent på 2-3 procent berettiger næppe overskriften ”Flertallet glade for Tryg”. Hvad med de øvrige 96 pct.?

Og det har netop for mig været hovedproblemet: - Hvordan har Trygs medlemmer i det hele taget været inddraget i beslutningerne om at investere medlemmernes penge i fast ejendom? Og siden aktuelt at sælge fra? Dette sidste kursskifte kan vel bevise, at kritikken har været relevant? Er det ”forbenet”, at Tryg vender tilbage til brugsforeningsbevægelsens ”gamle”, oprindelige formål om billige varepriser for medlemmerne?