Politikerne blæser på Ældrerådets høringsret
Ivan Hammer Sørensen,Ørsted
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det har undret mig meget, at et flertal i kommunalbestyrelsen i Norddjurs højt og flot blæser på Ældrerådets høringsret.
Flertallet har ingen respekt for ældrerådets ret til at få alle sager til høring, som vedrører ældres forhold.
Hvorfor denne ”magtens arrogance”?
Og hvad kan vi andre så gøre ved det ? Ingen ting nu.
Men selv om der er længe til næste kommunevalg, så vil jeg anbefale, at I Ikke stemmer på de partier, som ikke vil følge de demokratiske spilleregler.