Glædesbebudere

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg har været ude at gå tur – rundt mellem alle villahusene og haverne, der ligner hinanden. Hækkenes grene stritter alle steder nøgne lodret op og græsplænerne er alt andet end grønne og frodige.

Fliserne er våde og nogle kunne tydeligt trænge til en effektiv forårsrensning. Det er ærlig talt ikke det mest opmuntrende syn – og det delte jeg med min mand på denne søndagsgåtur. Han var dog ikke enig. Slet ikke faktisk, for dér under hækken fik han øje på små glædesbebudere, som han kaldte dem. Små gule erantis.

Og han har jo ret – midt i alt det våde og grå er der allerede fyldt med små glædesbebudere.

I skovbunden, midt i græsset eller under hækken titter små blomster frem og bebuder en glæde. Det samme gør fuglene, der på ny synger i morgengryet og aftenskumringen. Blomsterne og fuglene bebuder foruden en glæde, at noget nyt er på vej – foråret er på vej. De lyse nætter og de (forhåbentligt) lune dage.

Øjnene må se – se ned, se op, se ud! Se Guds under og sande glædesbebudere.

Og ikke kun i naturen findes glædesbebudere. En sådan findes også på DOKK1 i Aarhus – i hvert fald da jeg for snart nogle år siden brugte en søndag eftermiddag dér sammen med børnene. Her lød pludseligt et ordentligt ’gong’ og ved nærmere eftersyn fandt jeg ud af, at det kom fra en særlig rørklokke. En klokke, som er støbt i bronze, har en længde på 7,5 meter og vejer tre tons. Den aktiveres fra en knap på fødeafdelingen på Aarhus Universitetshospital i Skejby og på den måde kan nybagte forældre dele deres glæde med biblioteksgæster, besøgende og turister over det nye liv, der er kommet til verden.

Ørene må høre – et under og et nyt liv er kommet til verden.

I Bibelen findes fortællinger, der er sande glædebebudere. En af dem handler om Maria. Maria står i køkkenet. Med forklædet på, bundet godt til over lænden, og grydeskeen i hånden. Sådan er det mange dage. Hun tænker tit på Josef, mens hun går rundt i køkkenet og laver mad. Hun glæder sig altid til han kommer hjem.

Maria er en helt almindelig ung kvinde – i hvert fald lige ind til ét bestemt og for hende afgørende øjeblik. For pludselig står en engel i et voldsomt blændende lys og fortæller hende, at alt skal forandre sig. Noget er på vej. Ikke noget ligegyldigt.

Ikke bare noget tilfældigt, men noget helt særligt. Noget livsomvæltende. Noget livsbekræftende. Et barn – og ikke et hvilket som helst barn: Guds søn.

Englen bebuder, at noget nyt er på vej – ikke kun for Maria, men for os alle.

Ordene må læses og tros – at Gud sender os en ny begyndelse i skikkelse af et barn og går ind under vores vilkår. Gud bliver lille og er derfor stor.

En glædesbebuder kan begynde i det skjulte. Som når blomsterne vokser i det skjulte og under jorden; som når klokken lyder uden synlig aktivitet eller når et lille barn vokser sig stor inde i sin mors mave.

Glædesbebudere som disse – og mange andre glædesbebudere – fortæller alle sammen om noget nyt, der er på vej. Må vi alle få øje på dem og glædes med dem og ikke mindst over dem.