Det er ikke godt, at mennesket er alene

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På mit køkkenbord står en gammeldags radio - sådan en med antenne og knapper til at dreje på. Det er på mange måder en besværlig radio, for med jævne mellemrum bliver der skubbet til den, når bordpladen skal tørres ordentligt af, hvilket resulterer i, at signalet bliver utydeligt, og lyden skratter. Så må man tålmodigt og med forsigtige bevægelser rykke lidt i antennen, indtil lyden atter går klart igennem. Men radioen er nødvendig.

Manden kunne sikkert nok leve med at streame fra telefonen under madlavning, men hunden kan ikke undvære vores gamle radio - den lytter nemlig til P1 såkaldt taleradio, når den er alene hjemme som et værn mod ensomhed og ulykkelige hyl. Og uden at have det ærinde at fremhæve hvor klog og god sådan en cockerspaniel er eller at forherlige vores gamle radio, så nævner jeg alligevel både hund og radio, fordi denne ordning er en daglig påmindelse om at ensomhed og mismod er farlige størrelser - ikke mindst for mennesker. Mens kortvarig ensomhed er en både naturlig og ufarlig del af livet, så har langvarig ensomhed store konsekvenser for både trivsel og sundhed, for der er en sammenhæng mellem ensomhed og psykiske tilstande som bl.a. angst og depression, viser forskningen.

Det er ikke godt, at mennesket er alene lød det fra Gud, da Han indså, at Adam ville blive både ensom og mismodig, hvis han forblev alene i paradisets have. Det udsagn gælder således alle mennesker! Det er ikke godt at være alene, og derfor er vi mennesker skabt i relation og til relation, selvom vores relationer både kan være svære og besværlige.

På samme vis som når der rykkes på den gamle radio på mit køkkenbord, så signalet skratter, sådan kan der også komme støj mellem mennesker. Så må der rettes på antennen, indtil signalet atter går klart og tydeligt igennem – ligeså i vores relationer. Her er vi med mellemrum også nødt til med nænsomhed at tune ind igen; få fjernet det der støjer mellem os, så signalet atter går klart igennem. Den tålmodighed og nænsomhed som min gamle radio altså kræver af mig, er på samme vis afgørende i de relationer, som jeg indgår i. Det kan være svært og til tider forbundet med ulyst, men sværere og mere ulykkeligt ville det være at leve et liv uden at indgå i relation, for det er ikke godt, at mennesket er alene.