Hvem er ansvarlig for fejl i kræftbehandlingen?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Det er chokerende, at flere regioner har misset korrekte indberetninger, når kræftbehandling ikke foretages indenfor ventetidsgarantien. Men det er lige så problematisk, at der ved tarmkræft operationer er blevet tilbudt behandling i udlandet med den underliggende pression, at man risikerer at miste sin plads på ventelisten. Det er direkte ulovligt, og jeg mener, vi bliver nødt til at finde ud af, om fejlen er opstået på regionsniveau, i styrelsen eller om der er udmeldt en forkert instruks fra ministeriet.
Jeg håber, vi får frem i lyset, hvem der er ansvarlig for den ulovlige instruks om ’pressionsrådgivning’ af tarmkræft patienter.
På diverse pressemøder er der kun blevet fokuseret på forkerte indberetninger og udlandsbehandling med indlagt pression, er ikke blevet omtalt.
Jeg håber, vi får frem i lyset, hvem der er ansvarlig for den ulovlige instruks om ’pressionsrådgivning’ af tarmkræft patienter. Vi kan ikke være andet bekendt overfor de tarmkræftpatienter, som i det ulovlige forløb måske kommer til at betale med deres liv og førlighed.