Påsken varer lige til …?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Glædelig påske.

Måske er det kun mig, der stadig siger sådan. Det var i tiden op til påske, at vi mødte hinanden med ønsket om en god påske. Nu er det hverdag – og de store ord forbeholder vi festdagene og fridagene.

Andre steder i verden er det anderledes. I det ortodokse Grækenland møder man stadig hinanden med en påskehilsen. Når de mødes, siger den ene: ”Kristus er opstanden”, og den anden svarer: ”Ja, han er sandelig opstanden”, man synger stadig en påskesalme, når man er i kirke, og giver hinanden røde æg.

Påskeægget er et fint symbol på det nye liv, som bliver til, uden at vi kan se, hvordan det går til – og når der kommer en lille kylling ud af ægget, så ved vi at livet blev til derinde bag den hårde skal.

Sådan er det også med opstandelsen. Vi ved ikke, hvordan det gik til, men vi er samtidig ikke i tvivl, når vi ser og mærker det nye liv.

Den røde farve er blodets, lidelsens og kærlighedens farve. Æggene er røde, fordi det nye liv er vundet gennem Jesu lidelse, død og kærlighed til mennesker.

Gennem lidelse, død og kærlighed kan vi få nyt liv. Det kender vi godt. Vi har oplevet, at vi - efter en hård tid med lidelse og tab - kan få et nyt liv. Det er ikke det gamle liv, vi får igen, for vi har mistet, og det er uigenkaldeligt. Men der er et nyt liv til os på den anden side af død og tab.

Det er opstandelsens nye liv.

Påsken varer lige til – Kristi himmelfart.

For i den tid gik den opstandne Jesus omkring på jord og levede det nye liv med sine disciple. Det var ikke som det var før døden, det var et nyt liv, hvor Jesus nogle gange føltes tæt på og andre gange forsvandt for dem. De havde hans ord, og dem begyndte de at leve af.

Ligesom vi stadig kan tale om hvad vores elskede altid sagde, og mærke, at den elskede stadig er i ordene, som bliver tilbage. Kærligheden til den døde og den dødes kærlighed til os forsvandt ikke med døden - og ordene er stadig levende.

Sådan er det med Jesus Kristus – hans ord og kærlighed, som det er med vores egne elskede.

Det er opstandelsens nye liv.

Glædelig påske – lige til himmelfarten.