Rådmanden ønskede ungdomsklubber lukket: »Troværdigheden og respekten er væk«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Det var rådmandens ønske.«

Sådan lød det sig for nyligt, da chef for Sport og Fritid, Heidi Frostholm Holch, forsøgte at bortforklare nok en af de mest ugennemsigtige og udemokratiske processer, som jeg endnu, som borger i Aarhus har oplevet.

Lad mig tage dig tilbage til den dag, hvor FO - klubberne fik deres dom.

Det var torsdag den 27. oktober 2022 og klokken var 10.57, da jeg modtog en sms fra formanden for Frederiksbjerg Ungdomsklub. I sms’en stod der, at Sport og Fritid lige havde ringet og fortalt, at det spareforslag som ville blive offentliggjort inden for få timer, indeholdt en dødsdom over folkeoplysningsklubberne – alt tilskuddet til klubberne ville bortfalde. Alle de unges fristeder ville pr. 2024 være sparet væk. I stedet ønskede de at omprioritere pengene til flygtige idrætsprojekter, og dermed væk fra de unges fristeder.

Jeg sad tilbage og tænkte om det virkelig kunne være rigtigt? Et velfungerende klubområde med succes. Ville det virkelig blive sparet væk, og uden advarsel og uden inddragelse? Kunne klubbernes egen forvaltning, Sport og Fritid, virkelig finde på at gå så meget bag om ryggen på klubberne uden i det mindste at orientere os rettidigt eller kæmpe for os? Og hvorfor skulle netop de unge (14-18 år) bære næsten hele besparelsen for Sport og Fritidsområdet? Men det var og er desværre stadig realiteten.

FO-klubberne tilbyder et fællesskab, frirum og højt til loftet for byens unge, som er frisat fra det kommunale system. Afskaffelsen af disse klubber er katastrofalt, og kan have store konsekvenser for de unge i Aarhus. Det fik forvaltningen og byrådet også at vide, da mange unge og andre indgav deres svar og besyv til forvaltningens forslag. Det var et meget tydeligt svar: luk ikke klubberne – det er vores sted.

Spareforslaget blev behandlet i byrådet, trods et meget bredt og tydeligt svar fra medlemmer, forældre, bestyrelser og andre venligsindede folk, blev et influenzalignende kompromis indgået: Godt 6 millioner kroner til FO-klubberne (i stedet for 11,5 millioner kroner som hidtil) til at videreføre ni tilbud i en udefineret form. Desværre ved vi allerede nu, at klubberne ikke kommer til at bestå, som de gør i dag. Sport og Fritid fik til opgave at skulle lave et kommissorie, som skulle videreføre de stærkeste elementer. Kommissoriet er tydeligt udarbejdet uden at forholde sig til de stærkeste elementer og med øje for at undergrave det folkeoplysende element.

Jeg undrer mig som klubleder og borger i Aarhus Kommune over denne proces klubberne har været igennem. Hvor er demokratiet, fornuften og respekten? Under denne proces har jeg undret mig en del over om Aarhus kommune lever op til, hvad Aarhus kommune gerne vil være. Aarhus Kommune vil alt, men kan intet, for den lytter ikke. Har denne høringsproces blot været en pseudo-proces for at give folk en følelse af medbestemmelse?

Og hvad med ordentlighed i forvaltningen og hos rådmanden? Flere gange i processen har jeg forsøgt at få rådmandens kommentarer, men han gemmer sig bag sine embedsmænd og svarer ikke selv. Jeg har søgt aktindsigt i referater af møder, som klubberne selv har givet inputs til, men er blevet afvist. Man kan spørge sig selv hvordan lever Aarhus Kommune op til Aarhus kommunes egne tre værdier; Troværdighed, Respekt og Engagement. Troværdigheden var der aldrig helt. Respekten røg, da man ikke lyttede mere til borgernes høringssvar. Engagementet falmer hos borgerne, når man gang på gang bliver mødt af lukket døre hos forvaltningen.

Det er dybt kritisabelt, at klubberne ikke er inddraget centralt i orienteringen om spareforslaget og udarbejdelsen af analyse og forslag.

Kommunes arbejder med syv vilde problemer, som er identificeret af byrådet.

Her forpligter byrådet sig på at sikre det styrkede samarbejdet samt medinddragelse af borgere, relevante aktører, civilsamfundet mm.

Et af de vilde problemer er ”den demokratiske samtale”. På Aarhus Kommunes hjemmeside står der: »Vi tager udgangspunkt i tankerne hos teologen og højskolemanden Hal Koch. Det er et demokrati, hvor man taler sig til rette om uenigheder ved at drøfte en sag, belyse den fra flere sider og lytte til forskellige synspunkter. På den måde bliver man klogere, og den enkelte og samfundet udvikler sig med respekt for dem, der deltager i samtalen. Det står i modsætning til et demokrati, hvor man ”kæmper” sig til rette, og den stærkeste eller flertallet bestemmer uden hensyn til resten.«

Klubberne har ønsket debatten, og ønsket at kunne belyse og få indflydelse, men er ikke blevet imødekommet af dette. Agendaen er blevet sat fra start af rådmandens forvaltning, og man kan bedste beskrive processen og kommissoriet, med henvisning til Aarhus kommunens egne vilde problemer, som værende udarbejdet af den stærkeste (forvaltningen) uden hensyn til resten (klubbernes medlemmer, forældre, bestyrelser og borgere i Aarhus) og uden hensyn til høringssvarenes indhold. Den minimale inddragelse i kommissoriet og hele processen kan bedst betegnes som en pseudo-proces.

Jeg er bekymret. Bekymret for klubberne, men også for Aarhus som by. Er Aarhus virkelig en by, hvor man ønsker at mørklægge processer og arbejde ud for egen interesse, selvom man er valgt til at repræsentere et bredt udsnit af borgerne?

Og hvor er gennemsigtigheden? Hvor er respekten, troværdigheden og engagementet? På Aarhus Kommunes hjemmeside fortæller direktør for Kultur og Borgerservice, Charlotte Storm Gregersen, om distancen mellem de almene borgere og politikkerne/embedsmændene. En distance, som gør at den demokratiske samtale lider og borgerne ikke føler sig mødt og har mistet tiltroen til systemet. Jeg kan blot konstatere, at det er tragikomisk, at den magistratsafdeling, som argumenterer så flot for at den demokratisk samtale skal leve, er den der har mørklagt mest og kommet med de mest uigennemsigtige argumenter og processer. Jeg kan godt være i tvivl, om man har sat ulve til at passe fårene i Aarhus?