Hvad skal vi med byrådet?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

På byrådsmødet i marts satte en ung politiker et forslag på dagsordenen.

Efter at have fulgt med på byråds TV, tænker jeg følgende:

Det lader til at holdningen blandt flere inklusive borgmesteren er, at forslag bør kvalificeres via de politiske udvalg først. Argumenter er F.eks. at man i udvalgene kan få gennemarbejdet tingene og anmode om assistance fra sekretariatet. Det fremføres også, at man får mest ud af at søge alliancer forud for byrådsmøderne, da man så vil have større chance for opbakning.

Det nævnes, det er medlemmernes ret at sætte forslag på dagsordenen til byrådsmøder. Alligevel skinner det igennem, at det ikke er velset.

Claus Leick mener, at man ikke i byrådet kan have, at der stilles alle mulige forslag man lige har tænkt over i weekenden. Man kan jo ikke kan have 5-10 forslag til drøftelse på byrådsmødet og der bør være respekt for den måde byrådet arbejder på.

Jeg tænker: Hvad med respekt for den enkelte folkevalgte, som har noget på hjerte? Mon ikke vedkommende har gjort sig gode overvejelser, før der fremsættes et forslag? Byrådspolitikere færdes i forskellige sammenhænge til dagligt og får kendskab til forskellige aspekter af borgernes behov og ønsker. De har også hver især emner som de brænder for.

Det bliver påtalt blandt andet af borgmesteren, at forslaget er fremsat af en enkeltperson.

Det er selvfølgelig det letteste at klappe i og følge gruppen, men på den måde bliver lokalpolitik leverpostejsfarvet og det enkelte byrådsmedlem i fare for at miste sin glød.

Hvad skulle der egentlig være galt i at have syv forslag stillet af enkelte medlemmer på byrådsmødet? Jeg tænker, det vil gøre byrådsmøderne mere spændende og konstruktive.

Men så skal lokalpolitikerne stå ved deres holdninger og vise mod til at fremføre dem, uden at det på forhånd er klappet af med gruppen. Tænk sig en livlig debat for og imod der kunne komme. Og tænk alle de ideer der kunne kastes i luften og tages til referat til senere behandling for eksempel i udvalg. Frem for at slutte debatten med afstemning, kunne man tage de fremkomne forslag med videre efter debatten på byrådsmøde og for eksempel i udvalg og disse kunne her kvalificeres med sekretariats-assistance, for så at ende i byrådet igen. Jo ting ville måske nogle gange gå langsommere, men demokratiet ville i mine øjne blive mere levende.

Borgmesteren samt andre antyder, at der kan ligge signalpolitik bag, når man som enkeltperson fremsætter forslag der ikke har været gennem udvalg eller på forhånd er klappet af.

Jeg synes, det er et problem, at borgmesteren antyder skjulte dagsordner hos politikere, fordi de tillader sig at have noget på hjerte og føre det frem.

Det bør man som borgmester forholde sig neutralt til, og ikke italesætte det negativt.

Nogle gange bliver byrådsmødet lidt en skueplads for taler om et partis holdning til noget, som allerede er besluttet før mødet. Man kunne nærmest bare skrive det til referat på forhånd og bruge mødet på ægte debat og ideer.

Og hvad med den tid, der på møderne bruges på at brokke sig over andres brug af tiden?

Som Peter Kjær siger: ”Jeg kunne bare have holdt min kæft, så havde jeg ikke spildt ret meget tid, så det er mit eget valg”

Så hvordan bruges tiden bedst muligt på byrådsmøderne? Jeg mener det skal være en god mellemting. Der vil nok altid være de lidt mere tørre emner til godkendelse. Der vil nok også altid være brug for at lave nogle aftaler på forhånd.

Men: Skal politikernes talenter og synspunkter for alvor gøre gavn, bør man åbne mere op for den levende debat. Det er ikke nok at den (muligvis) finder sted på udvalgsmøderne. Disse er lukkede fora. Jeg ser meget gerne politikerne mere på banen til byrådsmøderne.

Hvad brænder du for lokalpolitiker? Ikke kun hvad dit parti mener, men hvad du mener. Hvad får dit politiske hjerte til at banke hurtigere?

Selvfølgelig skal der være respekt for den måde byrådet arbejder på, men hvad med forandring? Måske kan den også være god, hvis man tør.