Fortsæt til indhold

Hvornår stopper Kræftens Bekæmpelses opdigt om 15.000 rygerelaterede døde om året?

Debat
Flemming KattrupStrands Havvej 18, 8420 Knebel

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Hvornår stopper Kræftens Bekæmpelses opdigt ang. nu årligt 15000 rygerelaterede døde? Dens postulat anvendes hver eneste gang, en rygemodstander fremkommer med en artikel. Nu senest med en deputerende Liste C-afsender (Kirstine Kahr Kvorning, red.).

Kræftens Bekæmpelse startede i 2007 med gættede 4000 årligt døde, og har efterfølgende år, med ’Ulven kommer’-opråbet, forhøjet tallet, så vi i dag præsenteres for hele 15.000!

Det er tåkrummende, siden 2007, at måtte læse om Kræftens Bekæmpelses usande hetz mod rygerne. Og her ikke mindst den utroværdige gejlen folket op mod rygning og passiv rygning ved hjælp af utroværdige, digteriske og hjemmelavede ’prognoser’ – taget ud af den blå luft.

Undervejs forsøgte man så at bilde folket ind, at også passiv røg dræber.

Jo, for hvis du blot kunne lugte den i tøjet på dine medmennesker, eller naboens røg kunne anes, kunne det dræbe dig.

Men ikke et eneste dødsfald desangående har Kræftens Bekæmpelse kunne bevise trods ihærdige forsøg.

Irriterende for ikke-rygere, ja, og kan forværre lidelser, men årsag til diverse sygdomme forsøger man ihærdigt, utroværdigt og skandaløst stadig at bilde danskerne ind.

Men værst, at man blander sig i regeringens prispolitik og kræver mindst et hundrede kroner per pakke!

Skomager, bliv ved din læst. (Min pensionist-pibetobak følger selvfølgelig, men uforståeligt, med).

Og antirygende, populistiske ’kendisser’ tager ukritisk det stadig for gode varer, og promoverer til forbud over alt - slugende råt statistik-tallene og som nævnt Kræftens bekæmpelses ’historier’.