Kirstine Bille, hvorfor har I aldrig fortalt at Stordagplejen var en midlertidig løsning?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg er en af de forældre, der får deres børn passet i en stordagpleje i Syddjurs Kommune. Vi har en pige, Agnes, på 20 måneder, som går i stordagplejen Ebeltoft, og lillesøster Emma som var på vej dertil. Vi fik lige en besked ind på Aula mandag 1. maj, at prisen stiger, ca. 10.000 mere om året.

For nogle er det ret mange penge. Men det er ikke det mit skriv handler om.

Der står nemlig også i beskeden, ’at stordagplejer er en midlertidig løsning som vil udfases i 2024-2025’. Bum. Det var en sand bombe. ’Pyt’ med prisstigningerne. Stordagplejen lukker, og meldingen kommer allerede efter et halvt år.

Vores pige var med fra starten i Ebeltoft Stordagpleje, og der er ikke nogen, der har fortalt os eller personalet, at stordagplejen var ”midlertidigt”.

Hvis det altid har været planen, Kirstine Bille, hvorfor er der ikke nogen forældre, der blev informeret om det i sin tid?

Hvorfor er dagplejerne blevet fastansatte på ubestemt tid, hvis planen var midlertidig?

Jeg har hørt jeres begrundelse, at stordagplejen er for dyr, men dyr i forhold til hvad?

Hvad er alternativet?

Hvorfor er der ikke nogen der har forberedt en plan, hvis I altid har vidst at det skulle ske?

Hvor skal mine børn passes nu eller om et halvt år?

Når jeg ringer til vuggestuerne, er der ikke nogen ledige pladser. Hvorfor er der ikke nogen plan, udover at det skal lukkes?

Og hvad skal der ske med børnene?

Skal de gå hver sin vej?

Få smadret deres hverdag og fællesskaber?

Der er tale om helt små børn der er ved at opbygge relationer til deres primære og sekundære omsorgspersoner. Småbørn i en alder 1-2,5 år, som binder sig til deres dagplejer og til de andre børn, og som begynder at danne deres første vigtige relationer. For dem er hverdagen i stordagplejen, alt hvad de har, udover mor og far.

Hvorfor bliver vi forældre ikke inviteret til et møde, hvor man sammen med personalet kan finde nye løsninger?

Jeg ved godt, politikerne er nødt til at skrue på tal, men helt små børn er ikke bare tal! Og sikke et spild af menneskelige ressourcer! Nyansatte dagplejere og pædagogisk personale, der elsker deres job, og som gør en tydelig forskel, som leverer en kæmpe personlig indsats - de leverer omsorg til vores børn - og nu ser de bare frem mod en langsom fyring efter kun et halvt års ansættelse. ’Sådan kan du dræbe dine ansattes motivation’, kunne det hedde, hvis det var taget fra en ledelsesbog.