Debat: Når plejefamilier ser rødt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I sidste uge kunne man læse, høre og se i diverse medier, at den ene af plejefamiliernes fagforeninger (PLF) har skrevet Norddjurs Kommune op på en liste af kommuner, hvor deres medlemmer ikke må modtage børn fra.

Eller det må de gerne, men så kan de ikke forvente at få hjælp til at løse konflikter med Norddjurs, om der skulle opstå sådanne. Om det er det rigtige at boykotte en kommune ved at nægte deres medlemmer hjælp i en konflikt, er nok fra mit perspektiv ikke så klogt. Især er det uklogt på især et område, når man kan konstatere, ifølge formanden for Børn og Unge-udvalget, at kommunen ikke var orienteret om dette på forhånd. De var ifølge ham indkaldt til møde om det, med mødet nåede ikke at blive afholdt, inden kommunen blev gjort rød!

Det er uklogt ikke at ville være i dialog med en kommune, som man mener ikke lever op til god forvaltningsskik, når der ”samarbejdes” med plejefamilierne om anbringelser af børn og unge.

Anbringelser er et vigtigt bidrag til at sikre, at udsatte børn og unge får en tryg og stabil opvækst og en god kommunikation burde da være alfa og omega, hvis der ikke er et godt samarbejde.

Men er der lige så store problemer med Norddjurs som denne fagforening påstår eller er det et mere generelt problem alle kommuner har?

Jeg mener bestemt, at Norddjurs Kommune har en del at forbedre i forhold til, hvordan de hjælper og støtter de plejefamilier de bruger. Det kan jeg både høre og læse fra alle dem, der har haft børn fra kommunen, når der på de sociale medier og gennem beskeder, som jeg har modtaget, beskriver de arbejdsforhold til tilbydes.

Der mangler både forståelse, tillid, indsigt og vilje til at hjælpe de familier, der åbner deres hjem og hjerter for et udsat barn eller ung. Dem, jeg kender, der har haft et barn fra Norddjurs har både oplevet akut afbrudte anbringelse uden faglig begrundelse (clean cut - selvom B&U formanden aldrig har hørt om det begreb?), manglende hjælp til at håndtere forældresamarbejdet, manglende indsigt i sværhedsgraden af opgaverne og passende aflønning heraf, manglende vilje til at ville understøtte og undersøge plejefamiliernes arbejdsvilkår i forhold til supervision og efteruddannelse.

Dette er bare lidt af, hvad plejefamilierne oplever eller snarere har oplevet i Norddjurs. De fleste har opsagt samarbejdet igen. Det skal dog siges, at det langt fra er alle, der tør stå frem med deres kritik af frygt for, at en anbringelse skal ophøre, og barnet skal opleve opbrud og svigt igen!

Det sidste er et problem i sig selv, idet ingen så helt ved hvor stort problemets omfang reelt er. Især synes det ikke at være et stort problem for politikkerne i Norddjurs, at vores arbejdsvilkår er så ringe, og at flere af os går langt udenom kommunen, når vi har en plads fri.

Man kan, som jeg skrev, godt isolere Norddjurs som den slemme kommune og udstille dem som nogen, man ikke bør samarbejde med, men det mener jeg faktisk ikke, er pointen. Min pointe er, at det er et generelt problem, der bør tages alvorligt, ikke bare i Norddjurs, men i hele landet. Plejefamiliernes vilkår er følgende:

1. en måneds opsigelse uanset om barnet har været i familien i årevis

2. ingen ferie - barnet er i mange tilfælde med på ferie

3. ingen feriepenge (der betales skat af dem) – dem inddrager kommunen under ferie med løn = reel lønnedgang ved ferie

4. ingen ret til barsel

5. ingen sikkerhed i forhold til løn; lønnen kan nedsættes, hvis vi er dygtige til vores arbejde

6. ingen arbejderbetalt pension

7. ingen strejkeret eller mulighed for det, for hvem skal så tage sig at barnet?

Læg dertil, at man ikke kan klage over en afgørelse, som kommunen har besluttet om barnet eller de vilkår, barnet har ophold på i familien.

Mon ikke disse vilkår er medvirkende til, at der ikke kommer nye plejefamilier til, og at der p.t mangler mellem 200 og 300 plejefamilier i Danmark, og at dette vil stige til måske 2500 over de næste år (www.vive.dk).

Det tror jeg nok, for hvilken moderne familie vil tør tage et job uden den almindelige sikkerhed og rettigheder, som er gældende for langt de fleste job i dag? Tallene taler deres eget sprog, det gør ikke nok.

Om Norddjurs så er blandt de mange kommuner, der har svært ved at rekruttere, må jeg lade politikkerne svare på - det fremgår ikke, at Norddjurs overhovedet arbejder med denne problemstilling nogen steder på kommunes hjemmeside eller i nogen af partiernes valgoplæg.

Spørgsmålet er ikke, om der bør gøres noget ved vores vilkår, men om der er oplysning nok og ikke mindst politisk vilje til at skabe forandring på området. Tør Norddjurs gå forrest og skabe bedre dialog og vilkår for de familier, der løfter en samfundsopgave, der går ud over det normale skemalagte og organiserede. Et job der trods en arbejdstid, der er 24/7- 365 dage om året, er altomfattende i alle livssituationer og sammenhænge. Et job der trods den manglende tid til at have fri, kan være både givende, udviklende og afgørende for et barns livsmuligheder (og jeg taler af egen erfaring her).

Hermed kommer jeg med en opfordring til at Norddjurs kommer i gang med at se på området, taler med plejefamilierne både de nuværende, de forhenværende og de kommende.

Hvad vil I med området, skal I forsat være dem, man vælger fra, være en af de røde kommuner, eller skal vi sammen arbejde på at blive Danmarks bedste kommune af få børn fra?

Jeg stiller mig gerne forrest, tager dialogen og udforsker mulighederne. Så kom frisk, alle jer der sidder ved knapperne i kommunalbestyrelsen og forvaltningen: vil I noget andet?