Præsteklumme: Pinse er de lyse nætters tid

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Det har lige været pinse, og for mange betyder det en forlænget weekend med tid til afslapning eller havearbejde, familie og venner, tid og ro. For andre betyder det arbejde.

Engang betød det, at man tog afsted ud i naturen meget tidligt om morgen for at se pinsesolen danse – i dag betyder det snarere, at vi har en ekstra mulighed for at gå senere i seng, og dermed nyde de lyse nætter en ekstra gang.

For pinse er de lyse nætters tid.

Og jeg tænker, at der er i hvert fald to måder, hvorpå man kan forklare, hvad det betyder:

Man kan sige, at lyse nætter er et sommerfænomen, som man slet ikke kender i for eksempel Sydeuropa. Og at det er de nætter mellem den 5. maj og den 8. august, hvor natten ikke bliver helt mørk, fordi solen aldrig er mere end 18 grader under horisonten om natten. Man kalder det også for astronomisk tusmørke, har jeg læst.

Det er den ene måde; en forklaring der helt objektivt fortæller os noget, men som ikke fortæller os alt.

For den siger jo intet om, hvordan lyse nætter dufter. Hvordan de føles. Hvordan lyset er helt specielt, og hvordan man natten igennem kan høre dæmpede lyde af dyr, der pusler i græs og bede.

Men der er heldigvis også en anden måde at forklare lyse nætter på. Den kunne for eksempel lyde:

Nu kommer fuglene igen, og lyset vælter pludselig ind. Det kommer gennem alle sprækker. Nu kommer lydene igen, og verden vælter pludselig ind. Med parasoller og sandaler, bølger maler alt i sand. Huset fuld af vind, og nye frugter båret ind. Du er tilbage med varme dage.

Det er selvfølgelig fra Albertes fine sang, som blev særligt populær under den første coronanedlukning. Og den forklarer os på en helt anden måde om lyse nætter.

For det er altså ikke alt, der kan måles og vejes, sættes på formler og forklares med vores fornuft. Der er ting, der kun kan føles og mærkes og opleves. Som for eksempel lyse nætter. Og pinse.

For Helligånden, som kommer til verden i pinsen, er svær at få hold på, hvis vi kun bruger vores fornuft. I modsætning til julen som har et barn i en krybbe i en stald, hyrder der vogter får og en stor stjerne, og påsken som har et kors, så er pinsens Ånd lidt sværere at få hold på – for den kan også kun føles og mærkes og opleves.

Det kan den for eksempel, når vi pludselig føler en ny mening, en ny betydning eller et nyt fællesskab midt i alt det kendte. Når vi overtræder de skel, som vi har sat op mellem os selv og andre. Når vi mærker, at evangeliet om Gud der elskede os så højt, at han gav sin søn for at være os nær, også handler om mig.

For det er Helligånden, der skaber en levende forbindelse mellem Gud og os – og den kommer til hver eneste af os.

Helligånden er på færde alle steder, og den kalder os altid ud i lyset, ud i livet med Gud og med hinanden. Og den finder altid en vej, en sprække.