Er det børnene, der er noget galt med? Eller er det skole-systemet?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Er det børnene, der er noget galt med, eller er det det skolesystem og de rammer, vi har sat op, som ikke alle børn kan trives i?
Ingen tvivl i mit sind om, at det så absolut er det sidste, og det forpligter, for INGEN børn er forkerte, men de nuværende rammer passer ikke til alle børn, og der vil helt naturligt opstå en mistrivsel og skolevægring for disse børn.
Ét barn, der mistrives, er et for meget, og vi må måle vores succes på skoleområdet ved at kigge ind i de sager, hvor børn mistrives, og ikke blot flankere os med, at vi på karaktergennemsnittet i kommunen ligger pænt, og derfor er det ikke nødvendigt at tilføre flere midler. Det er det samme som at vende det blinde øje til dem, der lider i et utilstrækkeligt system.
Fakta er, at Skanderborg fortsat ligger i den lave ende i forhold til, hvor mange penge der bruges årligt pr. folkeskoleelev, og jeg kan i den forbindelse se, at formand for Børne- og Ungdomsudvalget, Trine Frengler (S), har kontaktet formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget, Jens Szabo (V), med henblik på, om han vil frigive nogle penge fra ældreområdet til skoleområdet.
Altså med andre ord - kan vi skære ned på de ældres velfærd og dermed tilføre flere penge til skoleområdet?
Analysen for administration og ledelse, som lige er ankommet, viser, at kommunen kan spare 26 millioner årligt, hvis niveauet bliver nedbragt til gennemsnittet for en sammenligningskommune - sidste år forlangte jeg en nedskæring på 28 millioner på området; det gav panderynker i rød lejr….
Dem, der ønsker nedskæringer på ældreområdet, har med stor sandsynlighed IKKE arbejdet i sektoren - jeg er social-og sundhedsassistent på 27. år, og det bliver et klart og tydeligt NEJ herfra til den model!
Læs meget gerne opslag på Facebook fra min kollega Christina Bottke fra Venstre, som netop beskriver en ældre dame på et plejecenter, der er heldig, hvis der er ressourcer til, at hun kommer ud i det gode vejr to gange på en sommer!
Derudover har borgmesteren lovet mig, at der overordnet set skal kigges ind i unødvendigt bureaukrati i kommunen, således at vi måske kan hente nogle ressourcer der og kanalisere over på borgernær kontakt i stedet - jeg venter stadig på noget konkret.
Indrømmet, så har jeg aldrig haft det nemt med offentlige systemer og deres tonstunge bureaukrati, hvor folk ofte køres træt i diverse processer, fordi ingen kan træffe selvstændige beslutninger længere. Alt skal igennem diverse instanser.
Jeg drømmer helt basalt om et offentligt system, hvor læreren sætter de ting i værk, der er behov for, og hvor sundhedsmedarbejderen gør det samme - et samfund, der baseres på tillid og kompetencer tæt på borgeren til glæde for både borgere og medarbejderen, som igen ville kunne bruge deres kompetencer optimalt.
Sådant var det i 80’erne, da jeg voksede op, og jeg mindes ikke, at folk døde som fluer på plejecentrene, eller at børnene mistrives i en grad, som de gør i dag.