Møder Folkeskolen børns hjerneudvikling og behov?
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Små forskelle med stor betydning - der er forskningsmæssigt bevis for, at drenge- og pigehjerner udvikles forskelligt.
Er folkeskolen, som mange antyder det, mest på pigernes præmisser?
Fakta om drenge: Kan have sværere ved at modtage en kollektiv besked, udvikler senere evnen til at koncentrere sig, har brug for at se et formål med en opgave, hjernen modnes senere, og 1 ud af 10 regner ikke med at få en uddannelse.
Fakta om piger: De stiller høje krav til sig selv, kan modtage en kollektiv besked, har tidligere nemt ved at koncentrere sig, hjernen modnes tidligt, og kun 1 ud af 20 regner ikke med at få en uddannelse.
Vores folkeskole med mest tavleundervisning, klasser på op til 28-29 elever og procentuelt meget få praktiske fag er ikke ligefrem guf for rigtigt mange drenge, og nogle mistes på gulvet her.
Privat har jeg gentagne gange set det her - drenge, der ikke passer ind i folkeskolen, men som alligevel viser sig at være de dygtigste, skønne og arbejdsomme unge mænd, efter de har forladt folkeskolen og kan gå i den retning, hvor deres evner og interesser peger hen.
Samstemmende har de følt sig forkerte i folkeskolen, og det piner mit hjerte voldsomt, da ingen er forkerte, og derfor er min påstand, at det er rammerne, systemet har sat op, der er forkerte og ikke vores børn!
Vi burde:
- Sætte klassekvotienten ned til 20 og indføre to-lærerordning. Det giver mulighed for at give hvert barn det nærvær og den øjenkontakt, der er brug for. Især drenge, som kan have svært ved de kollektive beskeder.
- Indføre flere praktiske fag i skolen. Det synes både piger og drenge ofte er sjovt, og drengene har lettere ved at udføre en opgave, de forstår formålet med.
- Lægge mindre vægt på test og prøver, særligt i de fag, der tidligere var en mulighed for succesoplevelser særligt for de knapt så bogligt stærke børn.
- Have mange flere forløb, hvor skolen er kombineret med praktik for de børn, der scorer højt på de praktiske færdigheder og/eller har brug for et break fra tavleundervisningen.
Kan det så overhovedet lade sig gøre at skabe et skolemiljø for alle?
Det vil kræve mod, vilje og innovation at nå målet!
Og mangler vi ikke lærere? Jo, men vi mangler i min verden også folk fra de praktiske fag i folkeskolen - kunne man ikke bruge nogle af dem, som er blevet nedslidte i sit fag til at møde de praktisk begavede elever i øjenhøjde i folkeskolen?
Og; kunne det muligvis øge interessen for erhvervsuddannelserne, som vi har brug for?