Debat: Madspildspensionatets fællesspisninger truet af manglende kommunal opbakning

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Debatoplæg i forbindelse med generalforsamling i foreningen MAdspildsaktivisme For Alle torsdag 15. juni:

Madspildspensionatet startede for syv år siden som et samskabelsesprojekt mellem socialpsykiatrien i Syddjurs Kommune og kirkerne, præster og menighedsråd, diverse enkeltpersoner, flere patientforeninger, Ældre Sagen og andre humanitære foreninger.

Initiativtager til samskabelsesprojektet var to kommunalt ansatte personer fra Projekt Nye Veje, Lars Davidsen og Peter Sejr, som under temaet ”Hvad kan vi sammen gøre for at bekæmpe ensomhed” inviterede til det fyraftensmøde, som blev startskuddet til de første to Madspildspensionater – gratis fællesspisningsarrangementer en gang om måneden i Thorsager og Rønde, hvor Projekt Nye Veje etablerede aftaler med og indsamlede datovarer fra tre Netto-butikker, Rema 1000 og en Dagli’brugs.

Ret hurtigt ændrede vi målgruppen til at omfatte alle, som ønskede at bekæmpe madspild – idet det virkede stigmatiserende at sige, at målgruppen var ensomme og socialt udsatte. Samtidig var det at gøre noget sammen – fælles madlavning og fællesspisning en måde at ændre borgernes status fra passive klienter til aktive Madspildsaktivister.

Projekt Nye Veje var oprindeligt et forsøg på at bringe socialt marginaliserede borgere tættere på foreningslivet og derved en mulighed for at bryde negative cirkler gennem nye netværk med mulighed for at komme tættere på arbejdsmarkedet.

Men netop denne marginaliserede målgruppe har umiddelbart svært ved at vinde fodfæste eller overhovedet at få foden indenfor i foreningslivet, idet kravet om betaling af foreningskontingent, gerne for et halvt år ad gangen, er en kraftig hurdle.

Derfor opstod tanken om at gøre Madspildspensionatet til en forening, hvor kontingentet var det enkelte medlems engagement i foreningens formål: At bekæmpe madspild sammen.

Så efter to år, hvor Projekt Nye Veje havde udvidet Madspildspensionatets aktiviteter til nu fire byer, idet Hornslet og Ebeltoft var kommet med, indkaldte Projekt Nye Veje til stiftende generalforsamling i foreningen Madspildsaktivisme For Alle.

Dannelsen af en forening gjorde det muligt at søge kommunal støtte til at dække kørselsudgifterne i forbindelse med indsamling af madvarerne, så den eller de frivillige, som lagde bil til, blev holdt skadesløs.

Og det lykkedes i den forbindelse gennem Projekt Nye Vejes lobbyarbejde at komme på det kommunale budget – i første omgang med 50.000 kroner om året i en fireårig periode – og sidenhen (det vil sige. nu) for en treårig periode med 75.000 om året.

Desuden har Projekt Nye Veje stået for indkaldelse til generalforsamling, booking af lokale til generalforsamling samt udarbejdelse af pressemeddelelser og massiv dokumentation af aktiviteterne i Madspildspensionaterne på sociale medier – det vil sige Facebook. Masser af billeder af lækre buffeter og beskrivelse af menuerne.

Efterhånden voksede Madspildspensionatets aktiviteter til at omfatte månedlige gratis fællesspisninger af lækre madspilds-buffeter i hele syv byer i Syddjurs Kommune i skolekøkkener, lokalcentre og sognegårde, hvor lokale tovholdere tog imod tilmeldingerne og Projekt Nye Veje indsamlede og leverede råvarerne og deltog i den fælles madlavning til cirka 300 Madspildsaktivister hver måned.

Når den lokale tovholder havde forfald, så var det den/de kommunale medarbejdere fra Projekt Nye Veje, der som nøglebærer, køkkenleder og tovholder sikrede, at arrangementet blev afholdt, så aflysninger blev undgået.

Dette er dog ikke tilfældet længere, efter at jeg ikke længere er Projektleder i Projekt Nye Veje – da min efterfølger Anders Jensen og lederen af CFR, Carsten Johnsen, ikke har blik for nødvendigheden af dette.

Da en del af målgruppen for Madspildspensionaterne ikke er udpræget strukturerede, herunder borgere med psykiske udfordringer, ADHD, er det af stor vigtighed, at kontinuiteten opretholdes.

Da Madspildspensionatet blandt andet får sine råvarer fra Netto, blev vi kontaktet af deres madspildskonsulent, som forlangte, at vi skulle være medlem af Fødevarebanken for at få leverancer fra dem.

Vores syv Madspildspensionater blev afviklet i den sidste uge om måneden, hvilket betød, at vores leverandører de øvrige tre uger om måneden smed madvarerne i containeren. Dette spild begyndte Projekt Nye Veje at distribuere i marts 2022, hvor først 100 ukrainske flygtninge i Ryomgård og Nimtofte kom til at anvende disse råvarer.

Disse uddelinger af råvarer voksede i løbet af 2022, så de ud over Ryomgård og Nimtofte blev indsamlet og uddelt i Ebeltoft, Hornslet, Rønde og Mørke de tre uger om måneden, hvor der ikke var fællesspisning i Madspildspensionaterne.

Det vil sig, at Projekt Nye Vejes uddeling af råvarer (Madspildsbilen) står på ryggen af Madspildspensionats aftale med Fødevarebanken. Hvilket umiddelbart er et udmærket samarbejde og udnyttelse af ressourcerne.

Men der, hvor filmen nu knækker for flere frivillige idealister, er Projekt Nye Vejes og CSR’s manglende forståelse for vigtigheden af at de også understøtter driften af fællesmadlavning og fællesspisning i Madspildspensionaterne, som er en så sårbar og flad foreningsstruktur, at mange af medlemmerne knap nok er klar over, at det er en forening, de er med i.

Når Projekt Nye Veje ikke blot har stjålet Madspildspensionatets logo, men også gennem sine uddelinger af madvarer er med til at gøre modtagerne til passive klienter - i stedet for at være aktivister i eget liv gennem fællesmadlavning og fællesspisning - så er det trist, fordi Foreningen Madspildsaktivisme For Alles formål er, at vi SAMMEN bekæmper madspild og ensomhed gennem fællesspisning.

Sammen bliver vi flere….. «