En by i tomgang

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Aarhus lader til i stigende grad at være en by, der ikke er skabt til mennesker, der skal møde til en bestemt tid på et bestemt sted; på en skole, i en butik, på kontor eller en operationsstue, eller andre steder, hvor man har det sådan, at en arbejdsdag ikke er noget, man selv definerer.

Den såkaldte fremkommelighed er under stadig større pres, og biler i byen bliver det næste store slagsmål, endnu før bølgerne om havneudvidelsen har lagt sig.

Alle, der er tvunget til at fragte sig til, rundt og ud af Aarhus i bil, kender trængslen. At der er et problem, synes alle at være enige om. Men løsningen, hvis en sådan findes, bliver stridspunktet i den kommende tid, og nye politiske udmeldinger viser, at forslagene står i kø, retorikken er skærpet og tålmodigheden udfordret i en sådan grad, at fælles fodslag synes lige så fjern som en grøn bølge.

SF vil fjerne 40 pct. af gadeparkeringen og betegner det som en hasteopgave at få spærret Banegårdspladsen for biltrafik hurtigst muligt. »Om Sallings og Magasins P-huse skal lukke nu og her, må vi finde ud af,« har partiets Liv Gro Jensens desuden udtalt til JP Aarhus i en anden sammenhæng.

I stedet for biler skal der være plads til det grønne og til bænke. Tænk, hvis man rent faktisk satte sig ned og talte med en fremmed. Hvilken institution var man mon så stukket af fra?

Man får lejlighed til eksperimentet på Vesterbro Torv, der i løbet af de kommende par år lukkes for biltrafik. Den konservative teknikrådmand, Nicolaj Bang har sat sig i spidsen for projektet. Det bliver godt for torvet, men hvad med trafikken? Grundige analyser beroliger Bang.

Også derfor har partiet og Venstre brudt med socialdemokraterne i en aftale om en såkaldt borgersamling om fremtidens mobilitet, oplyser Stiften. Årsagen er, at Bundsgaard, ifølge partierne, på forhånd underkender borgernes mening, når han først foreslår, at benzindrevne biler skal ud af byen i 2030, og senest har hevet en gammel idé om at sammenlægge Musikhusparken og Rådhusparken og dermed lukke Frederiks Allé for biltrafik.

Alle trafikale forslag i øjeblikket handler om at finde balancen. Der er uenighed om, hvad der vejer tungest på vægten, og hvorvidt der reelt findes et alternativ til bilen, når der ikke samtidig er penge til at forbedre cykelstierne, og kvaliteten af den kollektive trafik gennem årene er blevet lavere og prisen for en billet højere.

I virkeligheden uden for rådhuset råber handelslivet op. Det gør man nu, og det har man gjort, hver gang bilisterne begrænses. Det er sket gradvist de seneste mange år, men nok intet i forhold til, hvad fremtiden bringer.

»Aarhus City Forening kan vente sig. Vi skal nok få chikaneret bilisterne, bare vent til der kommer bilfri søndag,« sagde løsgænger Thure Hastrup, der næppe betaler fuldt kontingent til FDM, på seneste byrådsmøde.

Mens aarhusianere og andre sidder i kø, kan de bag rattet fundere over, hvad er findes af realistiske og virkelighedsnære alternativer til bilen, og hvordan finder man balancen, så et liv i Aarhus også kan være for dem, hvis transportbehov ikke kun er at finde den hurtigste vej til de dyreste kardemommesnurrer.

Det har hverken partier, foreninger eller interesseorganisationer endnu svaret på. Det lader tværtimod til, at man har travlt med at bevare gamle positioner og standpunkter. På den måde virker alle til at være klar over problemet, men ingen er en del af løsningen. Aarhus er stadig i tomgang.