Fortsæt til indhold

Stort tillykke til Tirstrup - Rosmus

Debat
Jørgen Ivar Brus Mikkelsen (V), Syddjurs Byråd:

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

»Så lykkedes det endelig.

Efter flere mislykkede forsøg er der nu igen et nyt stykke cykelsti på vej til Syddjurs Kommune.

»Transportminister Thomas Danielsen(V) er klar til at sende 4.025.000 kroner til Syddjurs,« står der at læse andetsteds på denne web.

Venstre har, sammen med det øvrige NTM-udvalg, længe og vedholdende arbejdet for en cykelsti til at forbinde Tirstrup og Rosmus.

Kritikere har peget på at for få cyklister vil bruge stien, og det derfor er andre steder i kommunen, at cykelstier skal prioriteres, men for Venstre er det vigtigt, at hele Syddjurs Kommune udvikles.

Cykelstien mellem Tirstrup og Rosmus er en skolevej, og for os er det et væsentlig kriterie i prioriteringen.

Samtidig giver arbejdet med udvikling af idrætshallen i Tirstrup til nyt lokalt landsbymødested også potentiale for mange cyklister på strækningen.

Også på turistområdet er der stort potientiale.

Inden det bliver virkelighed kræver det dog lige, at Byrådet vil finde penge til at betale sin del – i en tid med presset økonomi og usikker styring.

Men det er en stående aftale partierne imellem, at penge til cykelstier findes, når der tilflyder statslige midler – i dette tilfælde 50 pct.

Venstre håber på, det vil lykkes og ønsker Tirstrup, Rosmus og os alle tillykke – og siger tak til gode kræfter som har gjort det muligt.«