Hjemmepasning skal fortsætte og udvides

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Favrskov kommune har nu haft tilskud til hjemmepasning i et år og 72 familier har benyttet sig af muligheden. Nogle i få måneder, andre det fulde år. Det er skønt og det skal hurtigt slås fast, at vi i Liberal Alliance mener, at ordningen skal fortsætte og også udvides til skolealderen.

Børne- og Skoleudvalget har besluttet, at det skal opgøres, hvad tilskudsmodtagerenes kønsfordeling har været. Og det undrer mig, at man finder det nødvendigt. Havde man, da man vedtog tilskuddet, en forhåbning om, at der ville være lige mange mænd og kvinder der ansøgte? Og var det en præmis for tilskuddets succes?

Har man tænkt sig at ændre holdning til om tilskuddet skal fortsætte, hvis det viser sig, at det udelukkende er kvinder, eller en kraftig overvægt af kvinder der har søgt det? Vil byrådet fjerne tilskuddet af den årsag, eller indføre “øremærket” tilskud til fædrene?

Jeg mener, at tilskud til hjemmepasning er en midlertidig løsning, vi skal holde fast i, til vi en dag nationalt får igennem, at pengene følger børnene. Man kan sagtens diskutere om det har lettet presset i nævneværdig grad ude i institutionerne, om det er en besparelse eller en omkostning for kommunen eller om det er smart at folk “er hjemme” længere, når vi mangler arbejdskraft. Men det er indiskutabelt, at forældre og børn har krav på, at vi er fleksible med hensyn til, hvordan vores børn kan passes. I så rigt et samfund som vores, er det skidt, at så mange føler sig presset til at lade deres børn have en hverdag, de ikke mener, er gunstig for dem. Børn er forskellige og deraf vil deres pasningsbehov naturligvis se forskellige ud og vi skal derfor have så mange muligheder som muligt. Ikke kun to slags tilbud. Især ikke når de to tilbud ikke er i topkvalitet efter nyere undersøgelser.

Vi kan se, at mange har søgt tilskuddet i under ét år, hvilket selvfølgelig kan være, fordi nogle har søgt på et barn, der snart fyldte tre, fordi ordningen netop er trådt i kraft. Men det kan også være forældre, der har måttet vente på en plads i et pasningstilbud, som i stedet for at lade barnet blive sendt rundt i manegen, som man har læst mange historier om, har været hjemme med barnet, til der kom en fornuftig plads et sted. Der er mange forskellige legitime grunde til at søge tilskud til hjemmepasning for en stund. Vi må se spændt med det kommende år, hvor mange der fortsat søger det i færre end de 12 tilladte måneder.

Det kan være en stor økonomisk udfordring at tage den ene forældre ud af arbejdsmarkedet for en periode. Det er for mange en kæmpe stor beslutning, der kræver både mod og alvorlige forandringer i hverdagens budget. Omtrent halvdelen af de forældre, der har søgt tilskud, havde taget denne beslutning alligevel. Deres tilskud beskrives derfor som en merudgift og ikke en besparelse, da disse børn alligevel ikke ville være komme i institution. Men dette finder jeg som en snæversynet tilgang til hele konceptet. At nogle er villige til at betale en højere pris end andre, betyder ikke, at den høje pris er fair.

I en tid, hvor vi er blevet opmærksomme på netop vores børns stigende mistrivsel, ser jeg det som indlysende, at vi skal give forældre så meget frihed som muligt. Så mange muligheder som muligt. Så de kan indrette deres børns liv, som de finder bedst for børnenes positive udvikling. Og det burde uden tvivl være de enkelte familier, der selv bestemmer, om det er mor eller far der er hjemme med barnet. Fordelingen heraf, har ingen indflydelse på min holdning til tilskuddet. Jeg har fuld tillid til, at den løsning finder hver enkelt familie selv ud af, og derfor forstår jeg ikke, at man vil bruge tid på at grave den information frem. Hvad vil man bruge den til?

Jeg ser tilskuddet som én vigtigt brik i et større puslespil, der hedder “alle børn fortjener den hverdag de har brug for”. Det betyder også, at det er besynderligt i mine øjne, at man i Favrskov ikke kan få en deltidsplads til sit barn, medmindre man er på barsel. Og mærkværdigt, at vi stadig ikke kan lave dispensationer til dagplejere for nogle af de rigide regler, der holder folk tilbage fra jobbet, som for eksempel at man ikke må have hund. I en kommune hvor så mange er hundeejere. Men det må være skriv til en anden gang.

Det korte er, at vi i Favrskov har massere vi stadig kan gøre, for at forbedre vores børns pasningsmuligheder. Tilskuddet til hjemmepasning var én sejr. Sejren skal fortsætte og udvides og der skal flere sejre hjem, så flere børn i Favrskov kan trives og have en tryg hverdag.