Præsteklumme: Det midt imellem

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Et af denne verdens store mysterier er tallet nul, og hvis man har brug for slå tiden ihjel, så er spørgsmålet om nullet er et uendeligt matematisk dyb at kaste sig ud i. Men for at gøre en lang historie kort, så er det vist Indien, vi skal takke for, at vi overhovedet har et nul. Altså i den betydning, at det er et tal, vi kan regne med. Det er et rigtigt tal, og det er et heltal.

Rigtig spændende bliver det, når det viser sig, at tallet nul muligvis ikke alene er opstået af matematisk nødvendighed, men også fordi man rent menneskeligt havde brug for at beskrive tilstande, der ikke var enten – eller. Med andre ord: Man skulle have noget, der repræsenterede det midt imellem. Hvad er f.eks. tilstanden mellem lys og mørke, mellem godt og ondt, mellem koldt og varmt, mellem det at eje og det at mangle – og sådan kunne vi blive ved. Og når vi nu ved, at tallet nul er et rigtigt tal og endda et heltal, så er nullet - eller det midt imellem - aldrig et nulpunkt i betydningen ingenting. Det er en overgang.

Men ligesom det er lettere at forholde sig f.eks. til et 2-tal end til et nul, sådan er det oftest også lettere at forholde sig til livet, når det kan deles op i et enten – eller. Det midt imellem, alle overgangene kan let blive mudrede og ikke mindst besværlige. Men virkeligheden er, at det meste af livet udspiller sig i en tilstand af midt imellem. Ligesom en typisk dansk sommer der sjældent kan finde ud af, om temperaturen skal spejle det sydlige Europa eller mest ligne det nordlige Skandinavien. Og så ender det midt imellem!

Det er heller ikke altid til at finde ud af, om man er glad eller ked af det. Om man er håbefuld eller mismodig. Om man tror eller tvivler. Om man er et vilje- og karakterfast menneske, eller om man mest af alt ligner en død fisk, der flyder med strømmen. Og sådan kunne vi blive ved. For de fleste af os er midt imellem det meste af tiden. På den måde minder vi om nullet – helt uundværlige, gådefulde og til tider besværlige. Det passer meget godt til livet, der netop udfolder sig dér midt imellem os.