Alt er vendt på hovedet, når den sejler over himlen

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Jeg elsker at sidde i havnebadets sauna efter en dukkert.

Til at begynde med ærgrede det mig, at man ikke kunne kigge ud over by, havn og himmel, hvis man ville sidde øverst. Der, hvor det er varmest. Vinduerne er placeret for lavt. Man kan kun se vandet.

Men jeg er kommet til at holde af den illusion, det skaber.

Når vinden blæser og bølgerne farer forbi, føles det som om, man sejler i fuld fart, uden at vide hvor. Måske på Ocean Race. Måske på fisketur ud for Tangkrogen eller med vikingerne op ad de europæiske floder mod ukendte havne. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Destinationen kan være hvor som helst. Når som helst.

Når det er blikstille, bliver sindets bevægelser spejlet af vandet blanke flader. Man bliver opmærksom på sig selv. Om man er stresset. Er glad. Eller vred. Bliver måske tænksom og føler sig som en lille prik i universets uendelighed.

Sådan har jeg det også, når jeg sidder i kirker. Også de skaber illusioner. De fleste kirker skaber en illusion om, at vi sidder ude i den smukke natur med himlen over os - selv når vi sidder midt i byen.

Når vi som kirke ikke nøjes med at sidde under åben himmelhvælving, men sætter os under loftshvælvingen er det, fordi kirken ikke kun skaber en illusion om den faktiske himmel, men om det himmelske forstået som det guddommelige.

I Møllevangskirken, hvor jeg er præst, har jeg fornemmelsen af at sejle på himlen. Loftet ligner bunden af et stort skibsskrog. I den ene side er der et stort glughul, der giver en mulighed for at fornemme det store blå dyb, som vi kan spejde ud i og drømme om det ellers så utilgængelige liv, der findes der.

Kirken sejler imidlertid ikke på havet. Den sejler på himlen. Alt er vendt på hovedet. Det, der ikke kan lade sig gøre, kan lade sig gøre her. Sindet opfordres til at slippe alle vante tankemønstre. Se det hele på ny. Tro, at alt er muligt. Se, vi sejler på himlen, og himlens lys skinner ned på os.

Nu er sommerferien over os, hvor vi suger til os af solens stærke lys, og vi slipper alle de vante mønstre og rutiner, som præger hverdagen. Må ferien skabe rum for illusioner, der kan sætte tanken og fantasien fri og åbne glughuller for undren og nysgerrighed.

God sejlads og forfriskende sommer til jer alle.