Svar fra Fischer: »Det er din mening, men jeg er fuldstændig uenig«
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Hermed svar på Hans J. Thagaards indlæg her i avisen.
Ordet hykleri betyder: en person, som forgiver at have en særlig tro, holdning, værdisæt, følelse, kvalitet eller standard, som personen rent faktisk ikke har.
Det er din mening, jeg er fuldstændig uenig og brugen af ordet må stå for din regning. Jeg har kendt dig i mange år, som en respektabel mand, at du så angriber mig, som du gør, er din demokratiske ret.
Jeg husker vores møde for 2 og et halv år siden og forstod din frustration over det projekt, der skulle i gang. Du oplyste, at der vil blive mangel på udviklingsmuligheder for HIF fodbold. Det var vi begge enige i.
Jeg gik til de personer, som har med dette at gøre, og der har været skrevet meget, men Hans, der er mange, der er blevet hørt i, hvordan fremtiden med banerne skal være, skolen er klar til at blive bygget med stor indragelse af borger og bruger.
Og du har da mit telefonnummer, så du kunne jo også lige slå på tråden.
Siden vores møde har jeg blandet mig i alt vedrørende HIF. Bestyrelser har henvendt sig, og jeg har hjulpet det bedste, jeg kunne. Jeg er altid 100% HIFer.
Der har på det sidste været et frugtbart møde mellem fodboldafdelingen og kommune angående opvisningsbaner og plads til de små, der spiller på mindre baner. Det er løst i et godt samarbejde, og der arbejdes nu på at gøre opvisningsbanen i bedre stand.
Jeg har om nogen gjort mit benarbejde, for at vi kan få en kunstgræsbane på opvisningsbanen. Det arbejdes der meget på, og det kommer med på budget 2024
- Jeg har siden vi kom til byen i 1980 været en del af idrætslivet i HIF.
- Jeg er en person som tror på samarbejde.
- Jeg er en person, der altid har prøvet at gøre det bedste for Hornslet.
- Jeg har altid værdisat alle mennesker, for alle har noget de kan bidrage med.
- Jeg har en god følelse i maven i, at det jeg gør, gør jeg for byen og kommunen.
- Jeg håber, at det jeg gør, er den bedste kvalitet for alle, ikke alle kan stilles tilfredse.
- Min Standard har altid været at lytte til de borgere, der har noget på hjertet.
- Jeg har hjulpet rigtig mange borger siden 1980 – og jeg forsætter med hele mit hjerte.