Debat: Beskyt naturen og drop flosklerne

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den danske sommer er for alvor over os. Og for mange betyder det en masse udflugter ud i den skønne natur. Men en tur med skovturstæppet, hvor forskellige arter sommerfugle og bier bakser forbi, kan snart være en saga blot.

For hvad enten du tager til Mols Bjerge, den smålandske skærgård eller de slovenske alperygge, så er naturen truet.

Sidste efterår fastslog en rapport fra Biodiversitetsrådet, at kun 2,3 procent af Danmarks landjord er beskyttet natur, og at vores biodiversitet stadig er nedadgående. Faktisk har vi EUrekord i mindst natur. Det er i den grad trist og burde få alle alarmklokker til at ringe.

Det er derfor en helt nødvendig og kæmpestor sejr for naturen, at vi i EU-Parlamentet 12. juli fik vedtaget at fortsætte arbejdet med en naturgenopretningslov – den første EU-naturlov i over 30 år. Det viser, at vi prioriterer at beskytte naturen i fællesskab på tværs af Europa. Og selvom ambitionerne rakte til mere, så er det et mere end vigtigt skridt for vores natur.

Men loven er ikke kommet uden videre kamp og en til tider ufin og langt ude debat, der virkede til at handle mere om politisk positionering end naturen.

Selv nogle af mine danske kolleger i EU-Parlamentet arbejdede imod med påskud om, at loven er politisk makværk. Det til trods for, at der ligger 500 siders konsekvensanalyse bag loven.

Og heldigvis fik landbrugs(-kemi)lobbyen ikke held med fortællingen om, at loven vil dræbe landbrugs- og fiskerierhvervet. Tværtimod sikrer naturgenopretning, at det stadig vil være muligt at dyrke vores jorde, fange fisk og lave mad i fremtiden.

Derudover er naturgenopretning også klimapolitik. For selvom vi måske ikke tænker over det, så er vores skove, moser og enge de mest naturlige værktøjer til at trække drivhusgasser ud af atmosfæren igen.

Derfor er der ingen grund til at sidde på hænderne og vente på et teknologisk mirakel. Nej, vi skal bruge naturen.

Jeg glæder mig i hvert fald til at nyde min sommer, hvad enten det bliver på et skovturstæppe, på en sten ved vandkanten eller med vandrestøvlerne på vej op ad en bjergsti. Og jeg håber, at vi sammen kan sørge for fremtiden bliver langt grønnere.