Debat: Hvordan skal vores kommune udvikle sig?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Engang var det er ret enkelt spørgsmål med et lige så enkelt svar: borgerne tjente penge og skød nogle af dem ind i en fælles pulje, nogle gik til stat og region, og resten brugte vi på os selv, for eksempel til et nyt kulturhus.

Men nu står vi overfor helt andre problemer, og de vokser hele tiden. Det her er ikke blot en redegørelse over situationen, det er også en opfordring til at få gang i den demokratiske samtale. Det vedrører os ALLE.

Klimaændringerne er et fællesord for flere forskellige ting, men jeg vil prøve at sammenfatte det, så vi i det mindste kan få et overblik over, hvad der sker, og din største fejltagelse lige nu vil være at tro, at det her ikke kommer dig ved. Som alle andre bliver også DIN kommune ramt hårdt. Men først lidt viden som baggrund.

De klimaændringer, som alt for mange af os stadig ikke har forstået den fulde konsekvens af, indeholder fire elementer.

Det handler om produktion, forbrug og værdiskabelse. Tre af de allervigtigste tandhjul i ethvert samfund og de påvirker hinanden. Det bliver os borgere, der skal træffe de rigtige beslutninger. Der har allerede længe været røster blandt højtuddannede om oprør imod en politisk ledelse der lader os i stikken.

CO2 er både godt og skidt

Når vi indånder, trækker vi atmosfærisk luft ind, vi beholder ilten og vi lukker CO₂ ud. Den CO₂ bruger vores skove og anden vegetation. For nogle år siden beregnede man, at vores planter og træer kunne forarbejde 25 milliarder tons CO₂ om året. Det gik også meget godt, indtil vi begyndte at grave i jorden. Praktisk taget alt, hvad vi henter op, indeholder CO₂, og den CO₂ bliver til et affaldsprodukt uanset, om vi henter materialer til mobiltelefoner, cement eller andet. CO₂ er et fysisk stof, og kan vegetationen ikke nå at omdanne det, blander det sig med atmosfæren. Når solens varme rammer CO₂’en, bliver den varmet op, og den beholder varmen. Det er derfor kloden bliver varmere, jo mere CO₂ der er i atmosfæren. Der ender også en masse CO₂ i havene, og de varmer vandet op.

Så er der manglen på CO2

CO₂ er en begrænset ressource. Det har vi vidst i omkring 75 år. Vi kan lige så godt vænne os til, at vi skal genbruge materialerne. For eksempel: den computer, jeg sidder ved, indeholder både nye og gamle elementer. De gamle elementer har ikke udløst ny CO2.

Når vi køber brugt, får repareret køleskabet og lapper vores tøj, udleder vi ikke CO₂. Det er vejen frem, hvis vi skal overleve det her: LAD VÆRE med at bruge penge til ting du ikke SKAL have og LAD VÆRE med at smide ting ud, der kan repareres. Vores forbrug er ALT for stort!

Firmaer som BOX-IT sælger lagerplads til alle de ting, vi har anskaffet os, men som vi alligevel ikke har plads til, og du kan kaste et blik ned i containerne på genbrugspladsen næste gang, du kommer forbi. Forarbejdningen af køleskabe, frysere, elektronik og meget mere koster CO₂, hvor det er næsten gratis at få tingene til at fungere igen. I de sidste 20 år har vi fordoblet vores affaldsmængder.

Her i kommunen har vi cirka 130.800 tons CO₂ til rådighed om året og det er, vel at mærke, til DET HELE og til os ALLE SAMMEN! Dig og mig som privatpersoner, det offentliges forbrug, virksomhedernes forbrug og næsten vigtigst af alt: hele vores fauna. 130.800 tons.

Hidtil har vi bare raget CO₂ til os efter forgodtbefindende, men CO₂ er altså Klodens valuta og alt bliver omregnet. Kloden er ligeglad med kroner og Euro. En tur-retur med fly sydpå koster næsten 1 ton CO₂, et stykke nyt tøj gennemsnitligt 17 kilo CO₂ og så videre. Vi kan godt trække over, men renterne hedder hedebølger, oversvømmelser, tørke og orkaner. Kan du forestille dig temperaturer over 50 grader? Mennesker og andre dyr dør, vegetationen går ud, jorden bliver brændende varm og der opstår tilfældige og store brande. Allerede temperaturer fra 40 grader kan være livsfarlige.

I 2022 døde cirka 61.600 EU-borgere af varme.

Kapitalismens sammenbrud

Det her bliver ubehageligt, og vi ved faktisk ikke helt, hvad det vil medføre, men kapitalismen vil forsvinde. Den har været udskældt og elsket, men den har bragt velstand og stabilitet, og det er en dårlig nyhed, at den ikke kan bestå. Kapitalismen skal skabe ny værdi af gammel værdi, og det betyder vækst, og vækst er det samme som endnu mere CO₂ i atmosfæren. Vi må finde en anden løsning hurtigst mulig.

Det fjerde element

Floraen, faunaen, biodiversiteten, naturen. Kald det, hvad du vil. Det dør i stort tal i varmen, i tørken, i orkanenerne og i oversvømmelserne, og det dør i landbrugsområder. Alt i alt har vi mennesker i de senere år udryddet 2/3 af alle vilde dyr og omkring halvdelen af alle arter. I Danmark gør vi ikke ret meget for naturens skyld. Hvorfor skal vi for eksempel have alle de solceller på markerne? Vi ved ikke engang, om de når at blive klimaneutrale, inden de skal skrottes af alderdom. En 2 Kw vindmølle på en hektar jord producerer lige så meget strøm som solceller på samme areal, og vindmøller giver plads til dyr og fri natur.

Det politiske svigt

Der er stadig nogen der tror, at klimaændringerne er et emne for en politisk forhandling. Det er det ikke. For eksempel skal det være slut med at flyve så hurtigt som overhovedet muligt. Landbrugsarealerne skal halveres, og driften skal omlægges til føde for mennesker i stedet for til husdyr. Lige nu har vi store anlægsarbejder i gang: Femernforbindelsen, udvidelsen af Kastrup Lufthavn, Lynetten, udvidelsen af Århus Havn og meget andet og en motorvej med tilhørende bro fra København til Århus er i planlægning. Det holder slet ikke. Hele kongeriget har knap 18 millioner tons CO₂-udledninger til rådighed om året, og vi udleder mellem 600 millioner og 1 milliard tons CO₂ om året. Ingen kender det korrekte tal, men det er åbenlyst, at skiftende regeringer ikke har været det mindste interesseret i klimaspørgsmålet.

Vores ledere holder af al magt fast i den kapitalistiske model. Kapitalisme kræver vækst. og vækst skaber CO₂. De vil ikke indse, at kapitalismen er dødsdømt. Herved svigter de. Det er ikke fra Christiansborg, vi har fået at vide, hvor slemt det står til. I Danmark forsøger man sig med politiske løgne og alle mulige krumspring for at overbevise os om, at der er styr på udledningerne. Man taler om ”Grøn vækst”, ”Grønt brændstof”, ”grøn omstilling” og sidste skud på fantasiens stamme hedder ”Afkobling”, og de handler alle om at bevare kapitalismen, på trods af, at det netop er vækstkravet, vi ikke kan håndtere. De her Buzz-words er for længst skudt ned videnskabeligt, men det rører ikke politikerne. De svigter os.

Samfundet skal omlægges

Der er intet i vejen for at omlægge et samfund fra kapitalistisk til cirkulært, men det er en øvelse, der tager tid. Det tager årtier, hvis det ikke skal ende i kaos og recession, men vores politikere er ikke en gang begyndt på det arbejde. Det ser ud til, at vi skal lige til kanten, og så vil de lave krisehåndtering i stedet for at vise ansvarlighed nu, og mens vi stadig har lidt kontrol over situationen.

Vores produktion skal omlægges, så vi kan fastholde en god levestandard, men mange af os kommer til at lave noget andet. Samfundet vil ikke være så rigt på penge, og vi vil selv tjene mindre. Vi har heller ikke brug for så meget, når vi alligevel ikke kan få den sidste nye mobiltelefon, ikke kan flyve på ferie og ikke kan skaffe en bil, der er større end naboens.

For eksempel kommer landbruget helt klart til at ofre. Vi har slet ikke råd til alt det kød, der produceres nu, og det vil frigøre store arealer, som både skal skabe nye muligheder for insekter, vilde dyr og hele den mangfoldige natur.

Vi bliver heller ikke arbejdsløse. Der bliver brug for mange hænder til at reparere og vedligeholde, og madproduktion er meget andet end traditionelt landbrug.

Vi bliver heller ikke fattige. Jeg har hørt skrækscenarier om, at vi ryger tilbage til Middelalderen eller tidligere. Det sker ikke, men vi skal tilbage til tiden, inden det hele løb løbsk, det vil sige nok en levestandard, som den var i 1970-80. For nogle lyder det sikkert helt forfærdeligt, men det handler først og fremmest om holdninger. Vi må konstatere, at vi er kommet lidt for langt frem i forhold til, hvad Kloden kan klare og derfor må vi trække os lidt tilbage. Det er ikke Jordens undergang.

Lille kommune, hvad nu?

Der er 130.800 tons CO₂-udledninger til rådighed om året i Syddjurs fratrukket statens og regionens andel. Jeg har sat det til 35 procent. Der er derefter 85.020 tons tilbage minus borgernes behov for at leve. Man kan sagtens leve for 1 ton CO₂-udledninger på et år. Det efterlader 41.420 tons. Det er et gæt, men 4.000 tons CO₂-udledning er hermed reserveret til alle de dyr, der bor i kommunen. Hvem skal have de sidste 37.420 tons? Det må være byrådets afgørelse. Man kommer til at tildele CO₂-rettigheder til industrien. De kan ikke bare gøre, som det passer dem. CO₂ er en knap ressource, men set fra et forkælet og rigt samfund ser det dog værre ud, end det er.

Der er nok mange ting, vi ikke kan fortsætte med at lave, for vi må prioritere virksomheder, der afhjælper vores naturlige behov. Vi kan alligevel heller ikke skaffe vedvarende energi nok til produktion af ting, vi ikke behøver.

For eksempel er det nok slut med nybyggeri. Kommunen skal være meget karrig med at udstede byggetilladelser og selv se kritisk på egne planer. Måske kan man klare sig med ombygning i stedet for at bygge nyt? Måske kan man klare sig uden det ønskede? Et nybyggeri koster let 20 tons CO₂ per kvadratmeter.

Det er den virkelighed, vores byråd skal tage stilling til. Jeg har allerede foreslået, at vi laver en offentlig klimahøring. Derudover ville det nok også være en god idé at få lavet en fremtidsanalyse baseret på kendsgerninger og ikke på ønskedrømme.