Debat: »Der er akut brug for handling«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Vores daginstitutioner har enorm betydning for vores børns dannelse, empati og evne til at se sig selv som en del af fællesskabet. Daginstitutionerne er dermed en forudsætning for vores fælles fremtid.

Et hårdt arbejdsmiljø, mange sygemeldinger og stadigt færre pædagoger til at løse opgaven gør imidlertid, at der er akut brug for handling. Manglen på kvalificeret personale er blevet en betydelig udfordring. Arbejdet med børn kræver dedikerede og fagligt dygtige medarbejdere, der har en bred vifte af kompetencer, herunder pædagogisk viden, empati og evnen til at håndtere forskellige situationer. Løn, arbejdsvilkår og respekten for faget er desværre på et niveau, hvor det er svært at tiltrække og fastholde det nødvendige personale. Det påvirker naturligvis både personale, men også børn.

For det andet er arbejdspres et stigende problem i vores daginstitutioner. Personalet skal håndtere et stigende antal opgaver, bl.a. støtte børnenes læring, sikre deres trivsel, kommunikation med forældre samt en række forvaltningspålagte dokumentationsopgaver. Opgavens omfang kan medføre stress og følelsesmæssig udmattelse hos personalet, hvilket i sidste ende kan påvirke den omsorg, de skal give børnene.

For at tackle disse udfordringer er der behov for en samlet indsats fra både den politiske ledelse, forvaltningen og samfundet som helhed. Først og fremmest bør lønefterslæbet fra tjenestemandsreformen fra 1969 udlignes, så det bliver attraktivt at søge uddannelsen som pædagog. Det kræver en langsigtet plan og kan kun løses fra Christiansborg. Dernæst skal vi sikre gode arbejdsvilkår for det pædagogiske personale, hvilket vil nedbringe de mange sygemeldinger og øge motivation og fastholdelse i personalegruppen. Derudover skal vi styrke uddannelsen af personalet. Ved at tilbyde løbende efteruddannelse og faglig udvikling kan vi sikre, at medarbejderne har de nødvendige redskaber til at håndtere de komplekse udfordringer, de står overfor i deres daglige arbejde.

Dette vil både skabe en mere tilfredsstillende arbejdssituation for personalet, men også have betydning for børnene i vores institutioner. Og så skal vi få mere ud af den tid, personalet er på arbejde, forstået på den måde, at den centrale styring af arbejdsopgaver skal nedbringes til et minimum. Det gør vi ved, at vi begrænser møder, udfyldelse af skemaer, kommunal central one-size-fits-all detailstyring og i stedet giver plads til lokal selvforvaltning, hvor det nære overblik rummer potentiale for værdiskabelse i form af omsorg og nærhed for børn og unge. Hvis vi minimerer ’kontorarbejdet’, bliver der med andre ord mere tid til at være sammen med børnene.

Udfordringen med at få ressourcerne til at slå til i vores daginstitutioner er kompleks og kræver en bredspektret indsats. Ved at investere i vores daginstitutioner, styrke personalets kompetencer og nedbringe omfanget af pseudo-arbejde, kan vi skabe mere bæredygtige og kvalitetsorienterede daginstitutioner, der sikrer vores børns udvikling og trivsel. Og så er det vigtigt, at det pædagogiske personale inddrages i udviklingen af fremtidens daginstitution, så det ikke overvejende er embedsfolk og politikere, der udstikker kursen. Det er pædagogerne, og vores børn, som mærker konsekvenserne af beslutningerne.

Det er en forpligtelse over for vores børn, men også vores fælles fremtid.