Debat: »Vi er en rig by med et fattigt udvalg«

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

For at alle kan være lige, skal man behandles forskelligt. Det er en fin tanke, som det danske samfund bygger på. Vi skal hjælpe dem som er udsatte og ikke selv kan.

Aarhus er en by, som endnu, rummer en diversitet. Her er mange forskellige grupper; ressourcestærke/mindre ressourcestærke; unge/gamle, rige/fattige mm. En diversitet, hvor man giver og tager, som man kan.

Selv oplever jeg en kulturel og socioøkonomisk diversitet gennem mit arbejde i en børnehave i Aarhus V.

En dag for et par år siden spurgte drengen Mathias mig; hvis jeg slår Peter, får jeg så lov til at være indenfor? Mit svar var selvfølgelig nej.

Mathias var en kvik dreng, så jeg spurgte ham, hvorfor han troede det ville ske?

Han svarede: fordi Awad får lov til være indenfor og lege med en voksen, fordi han slår de andre børn.

Det fik mig til at tænke på, at i vores indsatser omkring de udsatte, kan de ressourcestærke børn hurtigt glemmes. Man kan spørge sig selv om de velfungerende bliver glemt under pressede rammer og økonomi.

Udover at arbejde i en børnehave, er jeg klubleder for en FO-klub beliggende i Aarhus C. Dette er en klub, hvor størstedelen af medlemmerne er ressourcestærke. Her har klubben for dem været et fristed, hvor de har fået lov til at udvikle sig under rammer, hvor de er blevet mødt af nærvær og muligheder.

Efter de seneste måneders massakre på FO-klubberne skal udvalgte klubber nu genetableres og tænkes på ny, og andre lukkes. Det er en skam, da de har fungeret godt og løst en samfundsmæssig opgave, hvor man har haft tiden til at give plads til alle typer unge.

Desværre har man valgt i Aarhus Byråd, i samråd med forvaltningen Sport og Fritid, at lukke Frederiksbjerg ungdomsklub. Midtbyens FO-klub.

En af kriterierne for ikke at kunne fortsætte er, at der befolkningsmæssigt ikke er nok udsatte unge i midtbyen, men derimod kan andre klubber fortsætte på dette kriterie.

Jeg kan som borger i Aarhus godt være bekymret for udviklingen. Ikke kun for klubberne, men den udvikling vi generelt ser i Aarhus.

Frederiksbjerg Ungdomsklub lukker, skolemarkens vilkår bliver så ringe, at man kan være nervøs for dens overlevelse, flere naturbørnehaver lukker og institutionernes åbningstid reduceres. Tilbuddene til vores børn og unge her i Aarhus bliver ringere og ringere.

Vi er en rig by med et fattigt udvalg. Desværre har vores byråd, og klubbernes rådmand, Rabih Azad-Ahmad (Rv) kun sport og udsatte områder for øje. Denne her sparerunde har vist, hvor svagt et byråd og forvaltning vi har. De har handlet i blinde, inkompetent og efter egen agenda.

Tak til byrådsmedlem Jakob Søgaard Clausen for hans nysgerrighed og kamp for klubbernes overlevelse. Desværre kan enkelte byrådsmedlemmer ikke redde de ugennemtænkte besparelser.

De helt store tabere i denne sparerunde er vores børn og unge i Aarhus. Det er bekymrende, for de er vores fremtid. Og børnefamilierne er Aarhus’ fremtid.

Jeg kan derfor godt være bekymret for, om byrådet og forvaltningerne bliver ved med at tage den smule børn og unge mennesker har fra dem. Mange af pengene i kommunen bliver tildelt de udsatte områder. Der er i forvejen mange indsatser i de udsatte områder, men der mangler tilbud til de andre børn og unge i Aarhus. Tilbud, som man ikke skal være udsat for at få del i. FO-klubberne har varetaget en almen og socialopgave, hvor vi har været en klub for alle.

Aarhus byråd har de seneste år lagt en stil, hvor det er de studerende, udsatte og rige, der ses mere og mere i byen.

Almene familier med almindelige lønninger presses ud af byen på grund af for høje boligpriser, romantiserede forestillinger om en offentlig trafik og dårlige byplanlægninger. De presses også ud, fordi der ikke er tilbud til deres børn og unge.

Jeg ønsker, som borger i Aarhus, en by, hvor der er plads til alle. Hvor udsatte ikke bliver til indsatte. Plads til en helt almindelig familie, og hvor børn og unge kan gå i en naturbørnehave, FO-klub eller et andet godt tilbud, uden de nødvendigvis er socialudsatte.

Jeg ønsker et byråd, som skaber muligheder for alle typer af Aarhusianer. Jeg ønsker en rådmand, som søger indsigt i sit eget område, og ikke kun handler ud fra egen interesse.

Lad Aarhus være en by for alle. Det sker kun, hvis man investerer i alle, ellers begynder borgerne at slå, for at få del i ressourcerne – Awad effekten.