Historien om den gale konge og hans døtre

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Kong Lear bliver opsat på Aarhus Teater og jeg tæller dagene til premieren. Det er et af Shakespeares mere dystre og desperate stykker.

Tragedien begynder ellers godt. Kongen er træt af alle sine tunge pligter og vil nyde livet på sine gamle dage. Derfor vil han dele riget mellem sine tre døtre, men først skal de fortælle, hvor meget de elsker ham. Så begynder ulykkerne. De to ældste døtre fylder hans ører med billig smiger, mens hans yngste favoritdatter siger, at hun elsker ham hverken mere eller mindre end en datter bør elske sin far. Kongen bliver vred over det ærlige svar og landsforviser hende.

Da de to ældste døtre får en halvdel af riget hver, skal de love, at kongen må bo hos dem på skift sammen med et følge af 100 riddere. Snart bliver døtrene så trætte af deres far og de larmende riddere, at de nægter ham alt.

Pludselig står Lear ude på heden og har mistet sit kongerige, ridderne, familien og forstanden slår revner. Vanviddet spirer i ham. Den engang så stolte konge flakker rundt som en galning på heden og skændes med uvejret, der lyner over ham:

”I tordenkiler, knus jordens tykke runding, bank den flad! Slå revner i naturens støbeform og udryd alle kim, som mennesket, det utaknemlige, kan spire af!”

Det stormer i hans hoved. Han forstår overhovedet ikke sine børn. Hvor er de utaknemmelige og magtsyge! Måske er de? Måske er kong Lear også blind for den skævhed og uvilje, der opstår, når vi vil bestemme over hinanden? Måske er han en ”tåbelig gammel mand” ramt af demens? Måske forveksler han virkeligheden med hans egen forestilling om den, lige som så mange af os gør?

Efter krig og intriger forenes Lear kortvarigt med sin yngste datter i en form for gensidig sympati. Hun siger til ham:

”Jeg ved bestemt, vi ikke er de første, som vil det bedste og får skabt det værste.”

Hermed får hun fortalt, hvad dramaet viser på mange måder; at vi er hinandens verden og vi bestemmer ikke bare over os selv. Hvad vi end gør, så har det indflydelse på andre og nogle gange på måder, som vi har brug for en stor digters skuespil for at opdage.

Et godt skuespil får os til at leve med i handlingen, så vi både ler, græder og gyser. Måske drager vi lettelsens suk. Vi vil underholdes og have en oplevelse, vi kan tale videre om på vej hjem og måske de næste dage.

Skuespil var forbudt indenfor Londons bymure, da Shakespeare skrev sine dramaer. Derfor byggede han sit teater udenfor bymuren ved siden af arenaen for blodsport, hvor der var bjørnekamp, hundekamp, fægtekamp og andre drabelige kampe, som fik tilskuerne op af stolen. Billetterne var til at betale, så der var masser af mennesker.

Teateret konkurrerede med arenaen om tilskuerne og Shakespeare forstod at få sit publikum til at le, græde og gyse. Der er både vold, erotisk besættelse, dueller på ord og en mening med det hele, så vi kan føle os både højnet og godt underholdt.

Hvad betyder historien om den gale konge og hans døtre? Kong Lear blev opført første gang for over 400 år siden og vi kan stadig forstå den på mange måder, der giver mening, når vi lader os bevæge af den.