Et varmt måltid mad i Værestedet
SF foreslår, at der afsættes midler til driften af Værestedet i Jægergårdsgade.
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Vi foreslår, at budgettet for Værestedet øges, så der afsættes midler til driften af køkkenet, og der minimum engang om dagen tilbydes et varm måltid mad.
Værestedet i Jægergårdsgade er et anonymt fristed for udsatte voksne, der har psykiske og sociale udfordringer, eksempelvis afhængighed af euforiserende stoffer og alkohol, ensomhed og hjemløshed.
Når man tilbringer en stor del af dagen, og måske natten med på gaden, så er det vigtigt for ens livsvilkår, og især for ens sundhed, at man har et sted at gå hen, hvor man kan få ordentlige, nærende måltider. Specielt de kolde måneder kan være hårde, hvis man ikke har noget at stå imod med, samt muligheden for at komme ind og få et nærende måltid, der kan give kroppen varme.
Samtidig er måltiderne på Værestedet et af de helt essentielle værktøjer til at få de pædagogiske samtaler med borgere i hjemløshed eller misbrug. Samtaler, der måske kan bane vejen for, at borgerne kan hjælpes videre i livet, i bolig eller i misbrugsbehandling.
Det er især de varme måltider om aftenen, der tiltrækker borgerne og giver dem lysten til at opholde sig på Værestedet og indgå i fællesskabet her samt tale med personalet.
Når man tilbringer en stor del af dagen, og måske natten med på gaden, så er det vigtigt for ens livsvilkår, og især for ens sundhed, at man har et sted at gå hen, hvor man kan få ordentlige, nærende måltider.
Når en borger er flyttet fra gaden og i egen bolig, er det for nogle svært at rumme de store forandringer, samt at overskue at få tingene til at fungere i boligen. Herunder også at skulle lave mad. Her kan Værestedet også for nogle være en hjælp.
Mad er vigtigt for alle. Det gælder i høj grad også hvis du lever på kanten af Aarhus. Derfor vil vi nu forbedre muligheder for at servere et varmt måltid mad for brugerne af værestedet.