Tre års kamp for Ålsrode lakker mod enden
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
Efter tre lange år med kamp imod solcelleparken ved Kejsegården, ser det nu endelig ud til at der skal falde en afgørelse.
Alle borgere i Ålsrode venter med tilbageholdt åndedræt. Har det hele været en forgæves kamp? Fortvivlelsen og usikkerheden er stor.
Vores protestgruppe i Ålsrode har gjort alt, hvad der har stået i deres magt, for at fortælle politikerne, at det er helt forkert at placere solceller i Ålsrode.
Gruppen har blandt andet haft en masse ekspertudtalelser, fakta og data omkring solceller, underskriftindsamling for tre år siden og en igangværende, hvor tilslutningen ikke er blevet mindre, tværtimod.
Derudover var der meget stort fremmøde til kommunalvalgsmødet i Ålsrode, hvor forsamlingshuset var for lille og mange måtte stå ude på vejen.
Gruppen har også tilbudt Norddjurs kommune hjælp med at finde et alternativ til Kejsegårdens solceller, men der har ikke rigtig været nogen respons på det tilbud.
Nu er det så bare, om man tør tro på, at politikerne har sat sig ordentligt ind i tingene, inden de stemmer, eller de bare gør det ud fra en overfladisk betragtning...
Arealet er blevet reduceret med 54 ha fra 190 til 136 ha på grund af kystnærhedszonen, hvilket først er gjort nu, og ikke for tre år siden, da det var klokkeklart ulovligt at placere solceller på disse arealer, hvilket gruppen har brugt rigtig meget energi på at forklare politikerne, igen uden respons.
Ålsrodes borgere har også været oppe på barrikaderne med læserbreve og Facebook opslag plus en del møder i forsamlingshuset omkring projektet.
Nu er det så bare, om man tør tro på, at politikerne har sat sig ordentligt ind i tingene, inden de stemmer, eller de bare gør det ud fra en overfladisk betragtning, hvilket vil være en aldeles uacceptabel handling, da der er så meget data og info omkring solcellerne.
Jeg synes lige, jeg vil minde om, at da Mølleskolen blev lukket mod alt fornuft, var det også dengang Ålsrodeborgerne, det gik ud over, trods protester og høringssvar og det må ikke ske igen.
Hvis politikerne har sat sig ordentligt ind i projektet, så er valget ikke svært. Hvis deltageren i ’Hvem vil være millionær’ er i tvivl, kan han spørge publikum; de gætter rigtig 8 ud af 10 gange. Hvis politikeren er i tvivl, kan han spørge Ålsrode. De gætter rigtigt 9 ud af 10 gange.
Det her drejer sig ikke om, om vi skal have solceller eller ej. Det drejer sig kun om placeringen, som rigtig mange mennesker mener er forkert, og ganske få synes er rigtig.