Debat: Solcelleparker er win-win-win-win

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Den første solcellepark i Skanderborg Kommune ser efterhånden ud til at blive en realitet.

Selvom der alle steder i samfundet er fuld gang i den grønne omstilling og omlægning af gamle vaner, så har processen med en solcellepark været lang. Den lange proces skyldtes primært, at nye VE-anlæg er ukendt territorium, samt at der har været et udpræget ønske i byrådet om at være meget grundige med den første park.

Jeg er glad for, at vi har tilladt os at være omhyggelige, og at vi nu kommer skridtet videre.

Lad os snakke brugen af markarealer.

Der florerer et sejlivet rygte om, at vi i stedet for at bruge god landbrugsjord ’bare’ kan bruge industriens samt de kommunale tage. Kommunen råder over cirka to hektar tage, som kan benyttes til solceller. Industrien har cirka 25 hektar. Dertil kommer, at vi ikke har råderet over industriens tage. Vi understøtter allerede i dag industrien med grønne erhversstøttetiltag. Men i sidste ende er det virksomhedernes eget valg – og mange er heldigvis godt med!

I Skanderborg Kommune skal vi anlægge cirka 400 hektar solceller, hvis vi ikke får vindmøller. Dermed er tanken om ikke at bruge marker desværre ikke realistisk. 400 hektar svarer til knap 1 procent af kommunens areal. Det mener jeg ikke er »at plastre kommunen ind i solceller«, som ellers er et fremtrædende synspunkt.

Vi er heldigvis et stort flertal i byrådet, som accepterer vores enorme ansvar for de klimaforandringer, vi ser. Vi er ikke »myrer i det store universer« – vi er nærmere en elefant i et glasbur. Og det kalder på handling!

Lad os snakke natursyn.

Jeg synes, en rapsmark er virkelig flot i de fire uger, den blomstrer, men samtidig forsøger jeg ikke at overromantisere, hvad der det meste af året ret beset er en brun pløjemark. Jeg anser de fleste marker som landbrugsindustri og altså ikke som natur. Derfor bliver det for mig et spørgsmål om, hvilken form for industri vi som samfund og kommune ønsker på arealerne.

En sætning jeg ofte ser, er »Vil I bare ødelægge naturen med solcelleparker?«

Når vi anlægger en solcellepark, styrker vi faktisk de biologiske muligheder i områder. Et konventionelt landbrug svækker unødigt levevilkårene for insekter, svampe, dyr og planters muligheder for at sprede sig. Dertil kommer, at vi med et strategisk greb kan beskytte vores vandindvindingsområder, som skal sikre alle mennesker rent drikkevand i fremtiden.

80 procent af produktionen i landbruget leverer i dag foder til dyr – dyr, som vi spiser, men som vi i fremtiden bør spise langt færre af, hvis vi virkelig vil den grønne omstilling. Selvom en bøf smager godt, har det aldrig været en menneskeret at spise kød i de mængder, vi spiser i Danmark. Men danskerne har det med kød, som amerikanerne har det med våben, at »det skal I fandme ikke tage fra os!«

Derfor er det ret simpelt for mig med solcelleparker. Vi styrker naturen, vi beskytter grundvandet, vi understøtter fremtiden om at spise mindre kød, og vi producerer vedvarende energi. Det er win-win-win-win.