Debat: Vi kan og skal ikke alt

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Svar til debatindlæg omhandlende selvtræning:

Ved seneste kommunalbestyrelsesmøde havde Socialistisk Folkepartis medlem Jytte Schmidt gjort brug af sin demokratiske ret til at “løfte” en sag fra udvalgsbehandling, til behandling i kommunalbestyrelsen.

Voksen- og Plejeudvalget (VPU) skulle tage stilling til en sag om ny målgruppe for selvtræning, og her blev der et flertal for at Norddjurs ikke længere skulle tilbyde dette som et kommunalt tilbud.

Det fremprovokerede så, at sagen skulle behandles på næstkommende kommunalbestyrelsesmøde.

Historikken omkring selvtræning er ret lang. Den har været påvirket af besparelsesrunden i 2019, COVID-19 var også påvirkende med nedlukninger, og siden den nye kommunalbestyrelse tiltrådte i 2022, har VPU talt om selvtræningen.

Der var et ønske fra Ældrerådet og borgerhenvendelser om en afklaring omkring selvtræning i Norddjurs. Hvor er vi nu? Især da COVID-19 ikke længere var sammen hindring. Dette var også et politisk ønske i VPU.

Men som med mange ting man nu graver i, så dukker der andet op. Der var eksempelvis noget lovgivningsmæssigt omkring det kommunale tilbud om selvtræning. Der kunne ikke bare “åbnes op”, en målgruppe af mulige brugere skulle defineres. Det heller ikke er et tilbud, vi som kommune må tjene penge på, så det skulle også gøres budgetneutralt. Der skulle derfor fastsættes en ny takst, og beløbet skulle gøre, at tilbuddet kunne “løbe rundt” af sig selv.

Det er her, at nogle vil argumentere for at tilbuddet så er gratis. Men her kan personale tid, indkøb, oplæring og vedligehold medvidere gemme på flere umålbare omkostninger.

Men den politiske vurdering om selvtræning er gratis eller ej var blot ét af flere argumenter for, at selvtræning ikke længere skulle være et kommunalt tilbud.

Flere konkrete argumenter?

1. Vores i forvejen hårdt pressede personaler skulle lige presse endnu en opgave ind. Altså uden at blive kompenseret på anden vis. Så igen ville det ende med, at vi lige bad dem løbe lidt hurtigere. De skulle nemlig lære brugerne op i alle maskinerne.

2: Og når de så er lært op, hvem har så ansvaret for, at de ældre bruger maskinerne korrekt? Hvis ikke de gør det, er der desværre risiko for skader. - hvor forebyggende er det?

3. Udgiftsneutral siger I. Ja ja, det kan godt være, at det er udgiftsneutralt i forhold til lokaleomkostninger. Men hvad men slidtage, vedligehold og med tiden udskiftning af maskiner? Hvem skal betale for det?

4: Debatten fik karakter af, at vores ældre ikke ønsker at være en del af andre træningstilbud. Der blev henvist til, at vores ældre ikke føler sig trygge i et træningscenter med unge stærkere brugere. Men hvorfor ikke italesætte alle de gode tilbud, vi faktisk har, både hos fysioterapeuter og i foreningsregi? I stedet for at bakke op om, at ældre skal træne alene, så lad os da bakke op om fællesskaberne. Her får de så meget mere end blot fysisk træning. Her er der socialt samvær og grobund for noget, der faktisk kan hjælpe og forebygge endnu mere. - nemlig hele aspektet i, at vi desværre har en del ældre der føler sig ensomme. Så lad os da bakke op om det fællesskab der er i fælles træning.

Kommunalpolitik handler i disse tider i høj grad om hvad vi ikke længere skal gøre, end om hvad vi gerne vil gøre. At vi er tvunget til at prioritere i vores kommunale opgaver, og anerkende, at vi ikke kan og skal alt.

Så når vi har et tilbud der kan og allerede bliver løftet af vores foreningsliv, folkeoplysning, og egenstående motionscentre, er det altså et tilbud vi med ro i sindet kan tillade os at fjerne, for så at kunne prioritere alle de andre opgaver, vi løser kommunalt.

Der findes flere motionstilbud, seniortræningshold, og alt det gode sundhedsfremmende, rehabiliterende og socialgavnende, som vi ønsker her i Norddjurs. At det så eksisterer i andet regi, end kommunalt, det ændrer jo ikke på effekten for den enkelte borger. Det behøver ikke altid være Norddjurs Kommune, der står bare alle tilbuddene til vores borgere – uanset om det er børn, voksne eller ældre.

De borgere, der nu ikke længere skal træne på vores plejecenter, kan blive en del af vores gode foreningsliv, der har fantastiske tilbud i alle dele af Norddjurs og måske være med til at skabe noget, som endnu ikke findes. For vi er i Norddjurs klar til at hjælpe de borgere, der skal vises hen til andre tilbud, og er klar til at understøtte nye ideer.