Debat: Virkeligheden er en anden i Grenaa

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Åbent brev til regionsformand Anders Kühnau og regionsrådets medlemmer:

Regionens budgetforlig skal 19. september i forretningsudvalget og senere i regionsrådet til andenbehandling. I dette forlig indgår ændringer i åbningstiden i akutklinikken i Grenaa, så den kun skal have åbningstid fra klokken 16 til klokken 22. Dette sker udelukkende på baggrund af nogle analyser af skadepatienter, der kommer i akutklinikkerne.

Desuden drejer andenbehandlingen sig også om nedlæggelse af fire akutlægebiler, og indstillingen er, at det er dem, der kører i udkantsområderne.

1: Akutklinikken

I støttegruppen for Grenaa Sundhedshus undrer vi os over, at politikerne vil tage stilling til så væsentlige nedskæringer for Djurslands befolkning på baggrund af at politikerne reelt ikke ved hvad behandlersygeplejerskerne laver fra 8-16. Der er kun fokuseret på skadepatienter, men virkeligheden er en helt anden.

Hvor er opgørelserne over ambulatoriefunktionerne og de andre funktioner, som udføres dagligt af behandlersygeplejersken fra klokken 8-16 og som registreres.

Der er en behandlersygeplejerske til stede hver dag, som udover at tage sig af de akutte patienter har følgende funktioner:

Behandlersygeplejersken har tre gange om ugen selvstændigt sygeplejerskeambulatorium for patienter til kontrol efter behandling enten fra Randers eller i Sundhedshuset.

En gang om ugen er der ortopædkirurgisk ambulatorium med assistance af behandlersygeplejersken.

E gang om ugen er der gynækologisk ambulatorium med assistance af behandlersygeplejersken. (som dog i øjeblikket er sat på pause på grund af mangel på gynækologer).

To gange om ugen er der patienter til blodtransfusion.

Behandlersygeplejersken påsætter desuden apparatur til døgnblodtryksmåling og apparatur til døgnhjertefrekvensmåling (holtermonitorering)

Behandlersygeplejersken giver endvidere væsketerapi og intravenøs antibiotika til patienter, der er sat i behandling i Randers.

Hvor er opgørelser over disse funktioner, som kan belyse hvad behandlersygeplejersken laver mellem klokken 8-16. Hvem skal i fremtiden overtage disse funktioner?

Hvis nedskæringen bliver ført igennem, kan alle disse funktioner ikke udføres i Grenaa og patienterne skal så alle en tur til Randers samt de tilskadekomne, der skal have anlagt gips ved behandlersygeplejersken, da de praktiserende læger ikke anlægger gips.

Det vil sige ambulante patienter, transfusionspatienter, som ofte er så afkræftede, at det vil være en stor belastning at skulle til Randers/Aarhus, patienter til væsketerapi og intravenøs antibiotika, samt de patienter, der skal have påsat apparatur i Grenaa, skal nu alle til Randers.

Son en speciel kategori kan patienter fra Anholt nu ikke længere nøjes med at komme til akutklinikken og få udført de procedurer, de skal have lavet og så komme med færgen igen samme dag. De patienter skal nu til Randers og så kan de ikke nå færgen samme dag men må have en overnatning på fastlandet.

Det vil medføre betydelige transportomkostninger både for den enkelte og for regionen samt tabt arbejdsfortjeneste for mange.

Man kan også spørge, hvordan kommer regionen frem til en besparelse på 5-6 millioner kroner ved at lukke akutklikkerne, for patienterne forsvinder jo ikke?

2. Akutlægebilen

Regionens egne udregninger over akutlægebilens responstider viser den dårligste responstid for netop Nord-og Syddjurs kommuner! Så det man opnår, er endnu dårligere responstider. Når man samtidig ser på helikopterflyvetid, ses det, at flyvetiden for samtlige helikoptere er mellem 30-35 minutters flyvetid til Djursland, altså den længste flyvetid overhovedet, så det er ikke til meget hjælp.

Paramedicinere i ambulancer er blevet meget dygtigere i de senere år, men der er stadig opgaver de ikke kan løse, Der vil være færre opgaver, der kan afsluttes på stedet; de kan ikke intubere, de kan ikke konstatere dødens indtræden, de vil få flere problemer med børnene, det vil sige, at der vil blive flere transporter med patienter til Randers eller Aarhus.

3. Mulige ændringer i røntgen og blodprøver i Sundhedshuset

Hvis der sker ændringer i blodprøvetagning, så er konsekvensen, at patienter i stedet skal køre til Randers eller Aarhus, med tabt arbejdstid og yderligere udgifter til transport for både patient og region.

Hvis det ikke er muligt at tage røntgen af brud i akutklinikken, vil det betyde øget belastning i Randers i stedet og øget kørsel.

4. Generelle påvirkninger

Med lang afstand til hospital og uden akutklinik i dagtid og akutlægebil, hvor mange familier vil så overveje at slå sig ned og bo på Djursland?

Djursland har rigtig mange turister, og når akutberedskabet svækkes, vil det påvirke turisterne, som vil overveje om det er det rigtige sted at tage hen på ferie. Det gælder både indenlandske og udenlandske turister.

Grenaa Havn og virksomhederne gør rigtig meget brug af akutklinikken i dagtiden, og hvis den mulighed forsvinder, hedder det transport til Randers. Det kan få konsekvenser i form af at nye virksomheder vil søge andre steder hen, hvor de er nærmere et akuthospital.

På Djursland er der i forvejen en stor social og geografisk ulighed, og den vil blive yderligere øget, hvis de påtænkte ændringer gennemføres.

Hvordan kan politikere den ene dag tale om ”nærhospitaler” og den næste dag gå i den stik modsatte retning og totalt ødelægge grundlaget for et velfungerende ”nærhospital”

Det er nu engang sådan, at sundhed er ligefrem proportional med tilgængelighed.