»Er vores børn ikke mere værd«?

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

I disse dage, hvor budgetforhandlingerne for det kommende år er i fuld gang, vil vi gerne opfordre byrådet til at rette et særligt fokus på vores børn og unge.

Det sender et helt forkert signal til vores børn, når de ikke oplever, at de er prioriteret politisk. Måske det i sig selv skubber til den stigende mistrivsel?

Mistrivselsdagsordenen skal have høj prioritet i de kommende budgetforhandlinger. Det ved vi, at flere politikere er enige i. Desværre kan vi ikke se det i de økonomiske prioriteringer. Der er alt for lidt fokus på de forebyggende instanser, som dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber udgør kernen i. Det er her de fællesskaber, som I politikere gerne henviser til, gror. Mange af vores børn er usikre og ensomme, de har brug for tryghed og nære relationer, de har brug for hjælp til at skabe fællesskaber og til at få plads i fællesskabet. Det er vores fælles ansvar, men det kræver en politisk prioritering.

Vi kommer ikke langt ved at tage skærmen fra de 15-årige, lave forsøg med senere mødetider eller satse på, at civilsamfund og private aktører træder til, når de kommunale indsatser svigter. Hele dagsordenen omkring bredere børnefællesskaber har ingen effekt, hvis vi fortsætter med at spare på vores børn eller flytter lidt rundt på pengene. At alle vores dagtilbud, skoler, SFO’er og klubber skal indbetale penge til en velfærdspulje og levere et fællesbidrag, vil lokalt betyde flere nedskæringer - et klart signal til vores børn om, at de alligevel ikke er særlig vigtige.

I alt for mange år har vi forældre oplevet, at der bliver sparet på vores børns institutioner. Der er færre voksne til flere børn, færre uddannede pædagoger og lærere, lange ventetider på hjælp, nedslidte lokaler, uro på stuerne og i timerne og for mange vikarer. Det skaber en konstant utryghed i hverdagen. Vi vil gå så langt som til at sige, at de konstante nedskæringer på vores børn og unges kernevelfærd har sat sig som en erfaring i kroppen af ikke at være meget værd. I vores ører klinger det derfor hult, når byrådet har valgt at kalde mistrivselsdagsordenen for et ’vildt problem’ uden samtidig at vise, at I også økonomisk vil gøre noget ved det.

Investering i børns trivsel er først og fremmest vigtigt fordi vores børn fortjener gode børne- og ungeliv præget af tryghed og støtte og gode relationer, fordi de er der værd. Samtidig er det en langsigtet investering i vores samfunds fremtid. Når vi prioriterer børn og unges velbefindende, investerer vi i de mennesker, som skal bære fremtiden.

Vi opfordrer byrådet til at tage dette ansvar langt mere alvorligt i de kommende budgetforhandlinger end der er lagt op til. Det er ikke kun den mest fornuftige investering, vi kan foretage for vores samfund, det er også etisk det eneste rigtige at gøre.