Tilliden er nødvendig
Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.
I sommer havde vi besøg af nogle venner fra England, og da vi ikke havde ferie, så var de også med i vores dagligdag.
De tog med hen for at hente de yngste i skolen, og her blev jeg overrasket, da vi skulle ind. Jeg holdt døren, men de kom ikke. Undrende spurgte de, om det var lovligt? Kunne vi bare sådan uden videre gå ind på skolens område uden at blive stoppe af nogen eller blive spurgt om vores ærinde. Øh, ja, det kunne vi da. Vi skulle jo hente børnene.
Tøvende gik de efter mig, men scenen gentog sig, da vi kom hen til barn nummer to, der skulle hentes. De var dybt chokerede over, at vi bare kunne gå ind i skolegården uden at møde nogen former for sikkerhedskontrol. Og da vi kom forbi den gule streg, som markerer hvor børnene må gå til, imens de er i skole og Sfo, spurgte de om børnene virkelig ikke gik over den, og om det fungerede, at skolen ikke var indhegnet hele vejen rundt.
Til det måtte jeg sige, at ja det fungerede faktisk.
Det er en kombination af flere ting, der gør det, men en ting er tillid. Der er en meget stor grad af tillid i vores samfund. Så sker det, at virkeligheden viser et andet billede af vores samfund, som for eksempel skyderiet i Fields sidste år, som ryster os i vores grundvold, og med god grund.
Forleden blev der ved et uheld udløst den forkerte alarm på et gymnasie i København, og i stedet for en uvarslet brandøvelse lød alarmen om ”væbnet indtrængen”, og i 10 min troede både lærere og elever, at der var tale om en reel trussel.
En oplevelse der selvsagt rystede dem, og særligt de som faktisk havde oplevet skyderiet sidste år.
Men hvad sker der med os, hvis der ikke er tillid imellem os? Hvordan lever vi så med hinanden?
Hvis udgangspunktet i stedet er mistro?
Jesus gik rundt blandt alle mulige forskellige mennesker i tillid og med troen på det gode i folk som sit udgangspunkt. Virkeligheden både dengang og nu viste sig nogle gange at være en helt anden end vi håbede på, men ikke desto mindre skal vi, med de sikkerhedsforanstaltninger der nu skal til, fortsat leve med tilliden som udgangspunkt for vores relationer med hinanden.
K. E. Løgstrup skriver et sted, at vi mennesker som udgangspunkt har tillid til hinanden, en suveræn spontan livsytring kalder han det, og først hvis den tillid bliver brudt, tvivler vi.
Tilliden er nødvendig for at kunne leve vores liv, og livet ville blive koldt og utrygt, hvis ikke vores udgangspunkt er tillid, og heldigvis skal jeg endnu ikke vise ID, når jeg henter mine børn fra skole.