Debat: Et sted mellem ja og nej ligger virkeligheden

Dette er et debatindlæg: Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger om dit lokalsamfund, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne. Du kan sende os din mening her.

Der er ingen tvivl om at forliget i regionen har store konsekvenser for os borgere på Djursland. I Norddjurs og Syddjurs efterlades de svageste borgere i utryghed og uvished om fremtidens nære sundhedstilbud nu også er gældende for dem!

Man kan konstatere, at der er et flertal imod bevarelsen af akutlægebilen og vores akutklinik forsatte drift i Norddjurs hovedby Grenaa. Det er virkeligheden, at flertallet er bredt sat i regionsrådet og der er indgået en tilsyneladende ubrydelig aftale om fremtidens nære sundhed.

Djursland og tre andre kommuner er tabere i det spil der tilsyneladende er spillet for lukkede døre og uden borgernær kommunikation og reel indflydelse fra den eneste lokalevalgte repræsentant i regionsrådet, Else Søjmark.

Taler og slagsange skosede hendes tilsyneladende manglende viden om aftalens konsekvenser for vores kommune. Men kun tilsyneladende. Svagheden består ikke i en politikers evner eller indsigt, men i at vores kandidat ikke blev givet mulighed for at påvirke det forlig, der blev lavet. Og at Djursland ikke var varskoet. Kommunikation til både vores repræsentant og kommuner var fraværende.

Kritikken bør rettes mod det flertal og den gruppeledelse, der har valgt at gå enegang i så vigtig en sag og tilmed overhørt tidligere aftaler på området.

Politik består af kompromiser, der kun holder frem til næste flertal - men er et kompromis så endegyldigt og bør Else Søjmark så gå mod sin egen gruppe og risikere eksklusion? Er den så populære taburet vigtigere end sagen og hvad betyder en sådan proces mod flertallets kompromis for fremtidens indflydelse på regionsrådet?

Hvad er bedst - at protestere med et nej og opgive kampen eller stemme ja og forsætte arbejdet for demokrati og tryghed?

Svaret ligger nok midt imellem de to positioner men da det ikke er muligt at stemme både ja og nej, skal der vælges en vej. For kan der altså siges; - at stemme nej betyder tab af indflydelse, en tabt mulighed for direkte at kunne kritisere indholdet af det tilsyneladende ubrydelige kompromis, og forsøge at kæmpe justeringer ind under vejs.

At stemme ja betyder, at kampen kan forsætte og det tilsyneladende ubrydelige kompromis kan ændres når og hvis et nyt flertal indser fejlene. Fejl der skal pointeres af den lokalt valgte politiker- for ingen andre end hende kan gøre det! Det er virkeligheden i det politiske landskab!

På borgermødet var pointen at vi skulle stå sammen- alle skulle stå op imod afskaffelsen af akutbilen og reducering af åbningstider i akutklinikken. Lad os derfor forsætte kampen og stå sammen ved klæde Else Søjmark på med argumenter, indsigt og redskaber, så der ikke levnes tvivl om, hvad vi har og får i stedet. Og modsat ved, at vi sikres information og fakta, så kan vi stille spørgsmål og genvinde trygheden.

Dette er en fælles sag- en sag for Djursland – en sag for alles ret, også og på kanten i Jylland med langt mellem husene, til en god og fornuftig dækning af vores sundhedstilbud!

Jeg ved, at Else Søjmark er klar til at kæmpe videre - og vi andre også er klar til det sammen med det? Las os holde fokus på sagen - en fair og lige adgang uanset om du bor i en storby eller landsby! Sammenhold - det er sagen, det er vejen frem med lighed i sundhed.